Rekruttering

Vil du være en del af vores organisation og de mange spændende udfordringer der venter os i fremtiden - det håber vi!

Når vi søger en ny medarbejder, eller har fået en ny ledig stilling, søger vi som udgangspunkt altid internt i vores organisation. Derefter søger vi i vores omfattende emnebank med uopfordrede ansøgninger. Hvis vi ikke på den måde finder den rette kandidat, søger vi eksternt.

Vi annoncerer på Internettet på vores egen hjemmeside samt på Internet jobportaler. Herudover anvender vi forskellige medier, afhængig af stillingstype.

Alle, der søger på ledige stillinger, får tilsendt en bekræftelse på, at vi har modtaget ansøgningen. Ved et eventuelt afslag bliver du informeret, så snart kandidaten, som er blevet tilbudt stillingen, har accepteret. De kandidater, som ikke fik job denne gang, kan blive optaget i vores emnebank. Du er altid meget velkommen til at søge ledige stillinger hos os igen.

Aktuelle kandidater går i de fleste tilfælde gennem nedenstående trin i vores rekruteringsproces, selvom processen kan variere lidt afhængig af stillingen og andre omstændigheder:

  • Bekræftelse af ansøgningen 
  • Udvælgelse af kandidater 
  • Første samtale 
  • Personlighedstest 
  • Anden samtale 
  • Analyse og vurdering af testresultater samt samtale 
  • Udvælgelse af slutkandidat 
  • Mundtlig besked til slutkandidat og andre som har været til samtale 
  • Udsendelse af slutbesked til øvrige ansøgere

Etiske retningslinier i rekrutteringsprocessen 

Vi behandler alle personlige oplysninger og personprofiler strengt fortroligt. Blev du ikke ansat, opbevarer vi, i overensstemmelse med vores testpolitik, udelukkende data, hvis du er indforstået med det, og du kan til enhver tid bede om, at din data bliver slettet.

Rekrutteringsforløbet stopper dog ikke, når kontrakten er underskrevet. En naturlig del af rekrutteringsprocessen er en introduktion til arbejdsopgaverne, til afdelingen og organisationen samt opfølgning på de første tre måneders ansættelse. Når du har været ansat i tre måneder, har du og din nærmeste leder en tre måneders samtale, hvor I evaluerer rekrutteringsprocessen og introduktionsforløbet samt følger op på gensidige forventninger og korrigerer for eventuelle ændringer.

Introduktionsprogram 

Når nye medarbejdere starter, modtager de en introduktionspakke fra HR-afdelingen, så de får mulighed for at få en god indsigt i organisationen. Nye medarbejdere modtager også en produktpakke for også at få en god indsigt i de mange forskellige produkter, som Nestlé sælger i Danmark. Efter tre måneders ansættelse, deltager du sammen med andre nye medarbejdere i et heldags introduktionsprogram.

Hvad er disse?