Så hvad gør man så? Skal man fravælge at køb af chokoladeprodukter fra Afrika? Det vil givetvis gøre, at der kommer endnu større opmærksomhed på problemet, men det vil ikke løse problemet. Stopper vi med at købe chokolade fra de kakaobønder, som har baseret hele deres familiers liv på kakaohøsten, så trækker vi tæppet helt væk under dem. At undgå produkter med råvarer fra verdens fattigste lande vil ramme de fattigste i værdikæden først og hårdest. Familier, som har baseret hele deres liv på kakaohøst, og som kæmper for at få dagligdagen til at hænge sammen, kan ikke bare sadle om og sælge deres kakaotræer. De skal ikke fravælges. De skal styrkes. Sammenhængen mellem fattigdom, mangel på skolegang og børnearbejde kan ikke understreges nok. Fattigdom er den absolutte største katalysator til børnearbejde, og de mange kriser de sidste par år har desværre kun forstærket denne katalysator.
Men skal vi så ikke bare sætte prisen på kakao op? Det hjælper vel? Ja alt andet lige, så ville det hjælpe. Men alt andet er som bekendt ikke lige. Der handles kakao på kakaobørsen, hvor priserne er udtryk for udbud og efterspørgsel. Kapitalismens grundstruktur gør sig gældende for kakao så vel som alle andre forbrugsvarer. Og selv en markant prisstigning på kakaobønnerne vil ikke være nok. På nuværende tidspunkt tjener en gennemsnitlig kakaobonde i Elfensbenskysten under en tredjedel af en ”leveløn” (en løn man kan leve af). Vi skal altså næsten tre doble priserne før der kan opnås en leveløn. Dertil kommer, at indkomst ikke er den eneste udfordring, der skal løses for at forbedre kakaobøndernes vilkår. Indkomst sikrer ikke jordens sundhed, skabelsen af diversificeret indkomst eller plantning af de rigtige skyggetræer, der skal til for at forbedre dyrkningen.
Men hvad skal der så til? En holistisk tilgang, der tager hensyn til hele systemet, - til alle de elementer, der udgør de udfordrende levevilkår, som kakaobønderne står over for. På dette skal hele forsyningskæden transformeres til at opnå fuld fuld sporbarhed. Det er et banebrydende skridt for branchen, og det vil kræve en massiv transformation. Men isoleret set vil det ikke være nok til at reducere risici for børnearbejde.
Vi skal takle roden af problemet: Fattigdom. Vi skal udbetale kontantbeløb til kakaobønderne ved at udføre udvalgte aktiviteter. Aktiviteter, der påvirker den grønne, sociale og økonomiske bundlinje hos familierne positivt, såsom indmeldelse af børn i skolen, plantning af skyggetræer og igangsættelse af alternative indtjeningsmuligheder. Denne model baserer Nestlé sin indsats på og er udregnet nøje af forskere og NGO´er og vil hjælpe bønderne med at nå målet om leveløn gennem et miks af indsatser som kontant beløb, forbedring af udbytte og alternativ indkomst.
Det kan være en potentiel gamechanger. Men reel ændring kræver samarbejde og dialog mellem virksomheder, industrien, regeringer og NGO´er. Åbenhed omkring udfordringerne og samarbejder på tværs for at sikre at alle dimensioner er indtænkt. Det gælder i Vestafrika, hvor forandringerne skal og vil ske. Og det gælder i Danmark, hvor vi skal turde debattere den store kompleksitet i disse udfordringer.
