Sorry, you need to enable JavaScript to visit this website.
Sort by
Sort by

Fra jord til bord: Nestlé vil ændre vores landbrug

Vores fødevareproduktion skal ændre sig markant, hvis det står til Nestlé. Selv går de gerne forrest.

Farm i usa

Familien Allred har siden 1960erne dyrket og drevet landbrug på jorden omkring byen Royal City i Washington i USA. På markerne, der strækker sig så langt øjet rækker, bliver der dyrket alt fra kirsebær og æbler til majs og hvede. I staldene fylder over 6000 kvæg, der både producerer kød og mælk. Titusindvis af ton bliver der produceret hvert år i æbler alene.

Men det er ikke udelukkende, hvad familien producerer, men måden det bliver produceret på, som er afgørende for, at den verdensomspændende fødevarevirksomhed, Nestlé, har taget familiefarmens produkter til sig.

Anna Rise, kommunikationschef for fødevarevirksomheden Nestlé i Danmark, har for nylig betrådt selvsamme muld som familien Allred hver dag arbejder og bor på. Det har hun gjort for bedre at kunne forstå, det der skal være fremtiden for verdens fødevareproduktion. Royal Family Farming, som familien Allreds farm hedder, er en del af Nestlés intensive arbejde med at styrke fødevareproduktionen gennem regenerativt landbrug.

“Regenerativt landbrug er centralt i at producere mere bæredygtige fødevarer. Derfor handler det for os ikke kun om at nå nogle bæredygtighedsmål, men om at ændre landbrugets produktionsmetoder for at sikre en stabil fødevareproduktion for fremtiden,” siger Anna Rise.

Og der er ingen tid at spilde. Kun fem år ude i fremtiden, i 2030, skal 50% af Nestlés indkøb af primær afgrøder komme fra regenerativ landbrugsproduktion.


Landbrug som katalysator for grøn omstilling

Allerede i 80ernes USA fandt den regenerative landbrugsform indpas og siden har flere lande over hele kloden taget dyrkningsmetoden til sig.

Det gælder blandt andet i Honduras, hvor kaffeeksporten er landets anden største indtægtskilde. Derfor er en stabil kaffeproduktion afgørende for landets - og dermed bøndernes - økonomi. Og netop her kan regenerativt landbrug være en del af løsningen.

For kaffebønderne i Honduras betyder implementeringen af regenerativt landbrug ikke kun en mere bæredygtig produktion, men også en forbedret økonomisk stabilitet. Når jorden er mere frugtbar og resistent mod ekstreme vejrforhold, kan bønderne opnå højere udbytter, ligesom kvalitetsforbedringerne i kaffen resulterer i højere markedspriser.

Landbruget skal både være miljømæssigt og økonomisk bæredygtigt. Vi støtter bønder i blandt andet Honduras med uddannelse og sikrer bæredygtigt dyrkede afgrøder,” siger Anna Rise, der også selv har fået syn for sagen i Honduras, hvor et innovativt projekt med at integrere biavl i landbruget, da det giver en øget indtægtskilde i form af den honning bierne producerer.


Regenerativt landbrug kan tage mange former, men udgangspunktet er fokus på at forbedre jordens sundhed ved at genopbygge dens naturlige liv og økosystemer gennem teknikker som blandt andet kompostering, dækningsafgrøder og reduceret jordbearbejdning. En holistisk tilgang, hvor dyrkning af jorden ikke nødvendigvis betyder en afmatning af jordens ressourcer.

“Vi skal også tænke helhedsorienteret. Det handler ikke kun om genanvendeligt emballage, men om hele produktets rejse, fra det bliver lagt i jorden til det kommer ned i din indkøbskurv. Det er det, der i sidste ende kan gøre en forskel for vores fødevareproduktion.” - Anna Rise, Kommunikationschef, Nestlé Danmark.

Ansvaret er virksomhedernes

Nestlés engagement i bæredygtig landbrugsproduktion i lande som USA og ikke mindst Honduras kommer ikke ud af ingenting. Alene i forhold til kaffe er Nestlé verdens største indkøber af de bitre bønner, og verden over bliver der drukket mere end 6.000 kopper Nescafé i sekundet. Derfor hviler der et stort ansvar på virksomheden.

“Det er vores ansvar som virksomhed, at omlægge vores forsyningskæde til at blive mere bæredygtig hele vejen rundt. Der er os, der har ansvaret for, hvad og hvordan vi producerer og dermed, hvad forbrugerne kan købe. Ansvaret for at finde hoved og hale i, hvilke produkter der er mest bæredygtige, skal ikke ligge hos forbrugerne. Vi som fødevareproducenter skal ændre vores produktioner, og det er en stor og langsigtet investering, som Nestlé har været i gang med gennem en årrække,” siger Anna Rise.

 

Fem afgørende forbedringer

Nestlé udgiver hvert år en bæredygtighedsrapport, der stiller skarpt på, hvor langt virksomheden er nået med deres bæredygtighedsmål.

  • Udledning af drivhusgasser på vej ned: I 2023 har virksomheden reduceret deres udledning med 13,5% i forhold til 2018, hvor de startede med at måle på drivhusgasudledninger. Målet er 20% i 2025, 50% i 2030 og netzero i 2050.
  • Beskyttelse af skovområderne: Hele 93,4% af Nestlés primære forsyningskæder for kaffe og kakao er nu certificeret afskovsningfrit, og i 2025 vil det tal rund 100%
  • Investering i regenerativt landbrug: Ved udgangen af 2023 kom 15,2% af de råmaterialer Nestlé indkøber fra regenerative landbrug. Tallet skal stige til 20% i 2025.
  • Krav til indkøb: Flere af de mange ingredienser der skal til for at producere de mere end 2000 brands Nestlé verden over har på hylderne bliver nu indkøbt under strenge bæredygtighedskriterier og er enten certificeret eller valideret af en tredjepart.
  • Genanvendeligt emballage: På nuværende tidspunkt kan 83,5% af den plastikemballage, du kan finde Nestlés produkter er designet til at blive genanvendt.

Læs mere om Nestlés bæredygtighedsarbejde i den årlige rapport her

Med ambitiøse klimamål og investeringer i uddannelse og træning målrettet landbruget håber Nestlé i 2050 at opnå netto nul udledning. Alene næste år skal drivhusgasudledningerne være reduceret med 20%.

Vi sætter os ambitiøse mål, og at arbejde med genanvendeligt emballage er vigtigt, men det står for en mindre del af det samlede regnskab, og det synes jeg er vigtigt, at have for øje. Omkring 70% af vores CO2-aftryk kommer fra landbruget, så hvis vi skal ændre noget, så er det her, vi skal sætte ind,” siger Anna Rise og fortsætter:

På mit besøg hos Royal Family Farms var det virkelig smukt at se, at man kan bygge et helt økosystem op omkring et landbrug. Det er bekræftende selv at opleve, at det kan lade sig gøre at dyrke jorden på en mere naturlig måde. Derfor er vi gået aktivt ind i det her arbejde; Fordi vi har set, at det kan lade sig gøre, og fordi det gør vores fødevareproduktion mere bæredygtig.
 

Ormene er vigtige

Ormefarmen hos familien Allred i USA er en vigtigt del af økosystemet i deres landbrug. Ormene renser blandt andet spildevand, så det kan bruges igen.