Sort by
Sort by

Nestlé lancerer Nescafé Plan 2030: Implementering af regenerativt landbrug, reduktion af drivhusgasudledninger og styrkelse af kaffebønders levevilkår

Back to Press releases
Nescafé Plan

 

NESCAFÈ, Nestlés største – og et af verdens mest populære – kaffebrands, lancerede i dag en omfattende strategi, der skal bidrage til at gøre kaffe mere bæredygtigt: NESCAFÈ Plan 2030. Med afsæt i de sidste 10 års arbejde  med Nescafe Planen, vil den nye 2030 plan arbejde for at tilsikre kaffebønders transition til regenerativ kaffedyrkning.    

Brandet vil, over de næste 8 år, investere mere end 1 milliard Schweizerfranc (7.782.800.000 DKK) i Nescafé Plan 2030. Investeringen bygger videre på den eksisterende NESCAFÈ Plan i takt med at brandet udvider sit bæredygtighedsarbejde. Den støttes af Nestlés finansiering af regenerativt landbrug, som en del af Nestlé Gruppens forpligtelse om at accelerere transitionen til et regenerativt fødevaresystem og ambition om at opnå net zero drivhusgasudledning.

Klimaforandringer presser kaffeproducerende områder. Med afsæt i 10 års erfaring med NESCAFÈ planen, accelerer vi nu vores arbejde med at takle klimaforandringer og adressere sociale og økonomiske udfordringer i NESCAFÈs værdikæder”. 

David Rennie, Head of Nestlés Coffee Brands

Stigende temperaturer vil reducere de områder, der i dag er anvendelige til kaffedyrkning, med op til 50%. Samtidig med at cirka 125 millioner mennesker afhænger af kaffe  som levebrød. Det estimeres at 80% af verdens kaffedyrkende familier lever på eller under fattigdomsgrænsen.   Handling er altså bydende nødvendigt for at sikre kaffens langsigtede bæredygtighed. 

Som verdens førende kaffebrand, sigter NESCAFÈ mod at have en reel påvirkning på den globale kaffedyrkning. Vores indsats vil bidrage positivt både til kaffebønderne og til miljøet, og den vil bidrage til at drive forandring i hele kaffeindustrien” 

Philipp Navartil, Head of Nestlés Coffee Strategic Business Unit


Støtte til kaffebønders transition til regenerativ kaffedyrkning
Regenerativt landbrug er en tilgang til landbrug, der sigter mod at forbedre jordbundens sundhed og fertilitet – og som beskytter vandressourcer og biodiversitet. Sundere jordbundsforhold er mere modstandsdygtige over for påvirkning fra klimaforandringer og vil kunne forøge kaffebønders udbytte, der igen hjælper dem med at forbedre deres levevilkår.  
  
NESCAFÈ vil levere træning, teknisk assistance og kaffeplantletter, der sikrer høj grad af udbytte, til kaffebønder, for at hjælpe dem med transitionen til regenerativt landbrug/kaffedyrkning. Eksempler på regenerative landbrugspraksis er:

•    Plantning af dækafgrøder for at beskytte jordbunden. Dette hjælper også med at tilføje biomasse til jordbunden, hvilket kan forøge dens organiske materiale og således forøge carbon sekvestering. 
•    Inkorporering af organisk gødning der er essentielt for sunde jordbundsforhold. 
•    Forøget brug af agroskovbrug og mellemkultur, som bidrager til bevarelse af biodiversitet. 
•    Beskæring af eksisterende kaffetræer eller udskiftning til mere sygdoms-og klimaforandringsresistente varianter, der vil hjælpe med at forynge kaffemarker og forøge kaffebønders udbytte.
 
Fokus på de lande, hvor NESCAFÈ køber 90% af kaffen fra 
NESCAFÈ vil arbejde med kaffebønder for at teste, lære og vurdere effektiviteten af adskillige praksisser inden for regenerativ landbrug. Et særligt stærkt fokus vil være på syv nøglelande, hvorfra brandet indkøber 90% af dets kaffe: Brasilien, Vietnam, Mexico, Columbia, Elfenbenskysten, Indonesien og Honduras. 
NESCAFÈ sigter mod at opnå:
•    100% ansvarligt produceret kaffe i 2025 
•    20% kaffe dyrket på regenerative landbrugsmetoder i 2025 og 50% i 2030 som en del af Nestlés ambition for nøgleingredienser 

Pilotprojekt med fokus på finansiel støtteordning i Mexico, Elfenbenskysten og Indonesien, der vil accelerere transitionen til regenerativt landbrug.

NESCAFÈ vil støtte bønder, som er villige til at tage risici og omkostninger forbundet med transitionen til regenerativt landbrug. Brandet vil tilvejebringe programmer, der sigter mod at hjælpe bønder med at forbedre deres indkomst. I Mexico, Elfenbenskysten og Indonesien, vil NESCAFÈ igangsætte et pilotprojekt med fokus på finansiel støtteordning, der vil hjælpe med at accelerere bøndernes transition til regenerativt landbrug. Gennem denne støtteordning vil NESCAFÈ sammen med kaffebønder, teste og lære hvilken tilgang, der er bedst i hvert land. Disse tilgange kunne indeholde tiltag så som: 
•    Betingede kontantincitamenter ved implementering af regenerative landbrugspraksisser 
•    Indkomstbeskyttelse gennem vejrforsikring 
•    Forøget adgang til kassekredit for kaffebønder

NESCAFÈ vil følge udviklingen og vurdere resultaterne af programmerne med kaffebønderne gennem dets Monitoring and Evaluation partnerskab med Rainforrest Alliancen. Indsatsen vil komplimenteres af nye og ekspertise-fokuserede partnerskaber, så som Sustainable Food Lab, med fokus på emner, der relaterer sig til vurdering af kaffebønders indkomst, strategi samt sporing af udvikling. 

Yderligere reduktion af drivhusgasudledninger gennem indfangelse og lagring af mere carbon i jorden
Regenerativt landbrug bidrager også til indfange carbon dioxid fra atmosfæren og reducere drivhusgas udledninger. Derfor er regenerativt landbrug et hovedelement i Nestlés Net Zero roadmap. NESCAFÈ sigter mod at bidrage til Nestlés Net Zero forpligtelse om at halvere virksomhedens drivhusgasudledninger i 2030 og nå net zero i 2050. Man vil arbejde med bønder, leverandører og partnere for at hjælpe med at beskytte landbrugsområder, styrke biodiversitet og hjælpe med at undgå afskovning. Brandet har til hensigt at hjælpe kaffebønder med at plante mere end 20 millioner træer på, eller nær, deres kaffeplantager.   

Chef for Kaffe i Norden, Susanne Würtz, siger om lanceringen: ”Vi elsker god – og meget - kaffe i Danmark, og vi er ambitiøse på klimaområdet. De to ting er ikke altid lette at forene, og vi er derfor utroligt stolte og glade for at vi endelig kan løfte sløret for vores yderst ambitiøse bæredygtighedsprogram ”Nescafé Plan 2030”. Planen vil sikre at kaffebønder i vores forsyningskæder bliver mere modstandsdygtige til at stå imod klimaforandringer, samtidig med at den bygger på konkrete initiativer, der indfanger og lagrer drivhusgasudledninger og sikrer mere bæredygtig kaffedyrkning. Allerede om 3 år vil alt vores kaffe være ansvarligt produceret og i 2030 vil halvdelen af alle danskernes Nescafé kopper være fyldt med kaffe dyrket på regenerative landbrugsmetoder.” 


Udvikling og fremskridt med afsæt i et stærkt fundament
Dagens lancering af Nescafé Plan 2030 bygger på NESCAFÈs bæredygtighedsindsats i kaffeproduktionen. Siden 2010 har brandet investeret i bæredygtighed gennem Nescafé Plan  og har gjort signifikante fremskridt: 
•    Ansvarligt produceret kaffe: 82% af NESCAFÈs kaffe var ansvarligt produceret i 2021. 
•    Kaffe plantletter: 250 millioner nye kaffe plantletter distribueret til bønder siden 2010. 
•    Impact vurdering gennem partnerskab med Rainforrest Alliancen i 14 lande.
•    Drivhusgasudledninger: 46% reduktion af drivhusgasudledninger i vores fabrikker, der producerer instant-kaffe (2020 vs 2010, pr ton af produkt)
•    Vand: 53% reduceret vandreduktion i vores fabrikker, der producerer instant-kaffe (2020 vs 2010, pr ton af produkt)