Sort by
Sort by

Nestlé sikrer barselsrettigheder

To Press Releases list
Vevey

Nestlé har lanceret en global barselspolitik for alle sine ansatte – og politikken anses for at være en af de mest progressive i verdens fødevarebranche. Den vil især komme til at spille en stor rolle for kvinder og familier i lande og regioner, der ikke har de samme barselsmuligheder som i de nordiske lande, herunder Danmark.

Barselspolitikken er baseret på den internationale fagforening ILO’s Maternity Protection Convention (ILO Maternity Protection Convention), og den vil sikre alle Nestlé-kontorer og fabrikker i verden minimumsstandarder senest i 2018.

Politikken fastslår, at ansatte som minimum skal have 14 ugers betalt barselsorlov og retten til at forlænge barselsorloven i op til 6 måneder. Barslen kan tages af alle med hovedansvar for nyfødte, herunder mandlige ansatte og adoptivforældre.

Politikken indeholder også beskyttelse i ansættelsen, fleksible arbejdsforhold og garanteret adgang til amme-rum på Nestlé-lokaliteter med mere end 50 ansatte. For tiden har Nestlé 190 amme-rum verden over på sine faciliteter. 

”Politikken vil hjælpe os til bedre at støtte mødre og familier på vores lokaliteter verden over, og den styrker Nestlés støtte til amning i de første seks måneder af et barns liv,” siger Peter Vogt, Chief Human Resources Officer for Nestlé-koncernen, der er verdens største fødevarevirksomhed med 340.000 ansatte.

Se også links herunder med Nestlé-CEO Paul Bulckes interview med Fortune Magazine, hvor han diskuterer Nestlés nye barselspolitik, og se mere herunder om Nestlés arbejde for at forbedre ligestillingen i virksomheden.

Nestlé-topchefens fremlæggelse af barselspolitikken: Watch Paul Bulcke’s interview with Fortune Magazine

Hele Nestlé’s barselspolitik: Maternity Protection Policy (pdf, 1Mb)

Om ligestilling i Nestlé: commitment to enhance gender balance in its workforce.

Nestlé er verdens største producent af fødevarer og drikke og omsætter på verdensplan for ca. 640 mia. kr. årligt. Selskabet har 340.000 ansatte. Nestlé producerer og sælger kendte mærker som fx Nescafé, Nespresso, Nesquik, KitKat, Smarties, After Eight, Fitness, Cheerios og meget mere.