Sort by
Sort by

Nestlé vil få 300.000 unge i job i Afrika

To Press Releases list
Abidjan, Elfenbenskysten
Hundredtusindvis af unge i Afrika vil blive parate til arbejdsmarkedet og jobs, og mange tusinde afrikanske unge vil få fx lærepladser eller praktikstillinger hos Nestlé i Afrika.

Det sagde Nestlés topchef, Paul Bulcke, 21. juni på Nestlés store CSV Forum i Abidjan, Elfenbenskysten, hvor Nestlé havde inviteret afrikanske regeringsledere, globale CSR-eksperter, globale NGO’er, embedsmænd, ledere fra erhvervslivet og mange andre til stort forum om investering i bæredygtig udvikling i Afrika.

"Under vores Nestlé Global Youth Initiative vil vi skabe mere end 3.000 lærepladser og praktikophold for unge under 30 år i Afrika inden udgangen af 2018. Vi vil give parathed-til-arbejde og uddannelse til mere end 300.000 unge mennesker i samme periode,” sagde Paul Bulcke.

Træningen af de unge vil indeholde karriererådgivning, CV workshops og vejledning i jobinterviews, og det vil alt sammen finde sted på Nestlé sites, ligesom Nestlé vil udbrede programmet på karrieremesser og i skoler og gymnasier over hele kontinentet.

"Nestlé vil også opbygge og styrke strategiske partnerskaber med organisationer, der støtter unges udvikling,” tilføjede topchefen.

Baggrunden er, at ungdomsarbejdsløsheden fører alvorlige globale, sociale og økonomiske udfordringer med sig. Afrika er hjemsted for 1,2 milliarder mennesker, og over 70 pct. af dem er 30 år eller yngre. Det er afgørende, at de har adgang til ordentlige jobmuligheder. 

Ud over at give lærlingeuddannelser, praktikpladser og uddannelse udvikler Nestlé initiativer til at tilskynde
unges iværksætterånd i hele Afrika, især blandt kvinder. For eksempel 'My own business”-programmet vil give tusindvis af mennesker i hele Afrika og Asien de værktøjer og den ekspertise, de har brug for, for at drive små, succesfulde virksomheder.

For det er ikke kun Afrika, som Youth Initiative handler om. Nestlés forpligtelse til unge i Afrika, Asien og Oceanien er en del af initiativet, som blev udvidet til at være globalt i 2015. Målet er at hjælpe unge mennesker i hele verden til at udvikle jobfærdigheder og få ansættelse – enten i eller uden for Nestlé.

Nestlé lancerede først initiativet i Europa i 2013 for at tilbyde 10.000 jobs og 10.000 praktikpladser i Nestlé i Europa – og også Nestlé Danmark fik specifikke mål at opfylde i programmet med ansættelse af over 100 unge (eller en tredjedel af Nestlés arbejdsstyrke i Danmark). 

I 2015 rullede Nestlé programmet ud i Nord- og Sydamerika ved at tilbyde 24.000 jobmuligheder og 7.000 lærepladser, praktikophold eller graduate-stillinger inden udgangen af 2018.

Nestlé grundlagde også Alliance4Youth i 2014. Denne alliance med omkring 200 førende virksomheder i Europa (herunder 4 store danske virksomheder indtil nu) har hjulpet mere end 50.000 unge med at finde job eller uddannelsesmuligheder i sit første år. Også dette program er ved at blive globalt.

Yderligere informationer fås ved henvendelse til kommunikationschef Martin Broberg, Nestlé Danmark: 2321 2371

Nestlé er verdens største producent af fødevarer og drikke og omsætter på verdensplan for ca. 600 mia. kr. årligt. Selskabet har 340.000 ansatte. Nestlé producerer og sælger kendte mærker som fx Nescafé, Nespresso, Nesquik, KitKat, Smarties, After Eight, Fitness, Cheerios og meget mere.