Sort by
Sort by

Vores bedste ritual kan forsvinde

​​​Klimaforandringer, dårlige planter og mangel på dygtige farmere udgør en betydelig trussel, vurderer verdens største kaffebrand.
To Press Releases list

 

Forestil dig en verden uden kaffe. For verdens måske bedste ritual kan forsvinde. Farvel til det faste morgenritual, mødet med en ven, en pause eller en vigtig handel. Hver eneste dag bliver der drukket 2,25 milliarder kopper kaffe på verdensplan. Men der er nogle ganske dystre skyer over verdens kaffeproduktion. Store dele af kaffeproduktionen risikerer nemlig at dø i løbet af de næste 20-30 år. Klimaforandringer truer den eksotiske bønne, som vi kender under navnet arabica.

Sådan er situationen for kaffe på verdens kaffedag, søndag 1. oktober.

Men det bliver der nu gjort noget ved. Ikke i Brasilien. Ikke i Ethiopien. Ikke i Kenya. Nej, faktisk i byen Tours 150 km sydvest for Paris. Her har forskere i et laboratorium og i forsøgs-faciliteter i årevis arbejdet på højtryk med at udvikle en særligt højtydende plante, der langt bedre kan modstå klimaforandringerne – og som giver kaffebønderne en bæredygtig økonomi.

”Vi vil i laboratoriet udvikle 220 mio. planter inden år 2020 og donere dem til kaffebønder. Allerede nu er 109 mio. af disse langtidsholdbare, robuste planter doneret som led i planen. Derudover uddanner vi tusinder af kaffebønder hvert år til at drive deres farme bedre, ligesom vi også arbejder på at få flere kvinder ind i verdens kaffeproduktion,” fortæller Anna Lindqvist, nordisk marketing manager i Nescafé.

Nestlé, der er en af verdens største kaffeproducenter, og som driver laboratioriet, prøver at modvirke de dystre fremtidsudsigter for kaffeproduktionen med sin Nescafé Plan, der er måske verdens mest ambitiøse bæredygtighedsprogram for kaffe.

Nescafé, der produceres udelukkende på naturlige kaffebønder, er verdens største kaffebrand. Der drikkes 6.000 kopper i sekundet verden over.

Søndag 1. oktober på verdens kaffedag skal kaffen imidlertid fejres, mener man i Nescafé. Derfor har Nescafé hele verden på sit sigtekorn den dag:

”Fra Seoul til Sydney, fra Beijing til Berlin, fra Milano til Kingston, vil pop-up-caféer, som vi har lavet til denne dag, dele vores passion og håndværk for at lave god kaffe. Baristaer vil stå og lave god kaffe på hundreder af forskellige måder på caféerne, og det er netop historien om kaffe i de seneste årtier: at der er kommet så mange varianter til, også kold kaffe, og at der helt sikkert kommer mange, mange flere i fremtiden. Vi har i hvert fald gang i mange idéer i Nescafé”, siger Anna Lindqvist.

Læs mere om Nescafé Plan for at redde kaffen her: http://www.nestle.com/csv/rural-development-responsible-sourcing/nescafe-plan

2. verdenskrig blev det store gennembrud for Nescafé

Det var Nestlé, der opfandt pulverkaffen. Da den brasilianske regering i 1929 spurgte Nestlé om en måde, som landet kunne udnytte sit enorme kaffeoverskud på, udviklede Nestlé mærket Nescafé, der blev lanceret i 1938 som ”pulveriseret ekstrakt af ren kaffe". Den nye kaffetype kunne bevare kaffens naturlige smag, men kunne fremstilles ved simpelthen at tilsætte varmt vand.

Få år senere fik mærket sit store gennembrud, da amerikanske soldater kæmpede i den fugtige varme i Asien under 2. verdenskrig. Almindelig kaffe kunne ikke holde sig, men det kunne Nescafé, og den kunne tilberedes overalt. Den nemme tilberedning var også grunden til, at Nescafé var den første kaffe, der blev drukket på månen, da det var nemt at have med ombord på Apollo 11, da den landede på månen i 1969.

Nescafé er et af verdens største brands og er især populært i Europa og Asien.

Nestlé er verdens største fødevarevirksomhed og er også den virksomhed, der investerer mest i fødevareforskning, nemlig ca. 11 mia. kr. om året. Nestlé er til stede i 189 lande i verden og har 328.000 medarbejdere, hvoraf 5.000 arbejder med forskning og udvikling. Nestlé omsætter årligt for ca. 625 mia. kr. Virksomhedens formål er at øge livskvaliteten og bidrage til en sundere fremtid. Nestlé tilbyder en bred vifte af produkter og serviceydelser til mennesker og kæledyr gennem hele deres liv. Nestlés mere end 2.000 mærker spænder fra globale brands som Nescafé, Nespresso, Nesquik, After Eight, Purina Petfood, NAN, Cheerios og Kit Kat til lokale favoritter som fx OSCAR. Nestlé bygger sin strategi på ernæring, sundhed og velvære. Nestlé har hovedkontor i den schweiziske by Vevey, hvor den blev grundlagt for mere end 150 år siden.

Yderligere informationer fås ved henvendelse til kommunikationschef Martin Broberg, Nestlé Danmark: 2321 2371