Sort by
Sort by

De unges kaffe står foran voldsom vækst

To Press Releases list


Pulverkaffe som fx Nescafé kommer til at blive mere og mere almindeligt i vores kaffekopper. Det forudser den internationale analysevirksomhed IMARC Group i en ny rapport, hvori det forudses, at pulverkaffe-kategorien vil vokse med hele 30 pct. i perioden 2017-2022. Det skyldes ikke mindst, at pulverkaffe ifølge rapporten har overraskende godt fat i de unge, og at det er særligt populært i de store byer.

”I dag har markedet på globalt plan en værdi på 9,9 mia. USD (68 mia. kr., red.), men i 2022 vil værdien ifølge vores beregninger være på 13,1 mia. USD (90 mia. kr., red.),” hedder det i rapporten.

Og det kan man sagtens genkende i Danmark:

”Danske unge drikker i den grad pulverkaffe, og det kan godt overraske, når der er dukket så mange nye kaffetyper op i de senere år, og når pulverkaffe-opfindelsen er fra 1930’erne. Alligevel øger pulverkaffen i disse år sin andel af det samlede kaffesalg i Danmark, og det tror jeg hænger sammen med, at kvaliteten og antallet af varianter på hylderne er øget. Det er igen blev ’in’ at drikke god pulverkaffe, som kan tilberedes på ultrakort tid, fordi kogt vand reelt er det eneste, der er brug for” siger Anna Lindqvist, der er nordisk marketing manager i Nescafé.

I rapporten fra IMARC Group fastslås det, at pulverkaffe drikkes meget af unge, fordi den er nem og kun koster ca. 70 øre pr. kop, og kaffen har pga. sin hurtige tilberedningstid også godt fat i storby-segmentet.
Allerede i dag drikkes der 6.000 kopper Nescafé i verden – hvert sekund.

I dag er 24 pct. af alle kopper kaffe, der drikkes i Danmark, pulverkaffe, og det er en stigning på 7 pct. i forhold til for to år siden. Nescafé-serien laves udelukkende på ægte kaffebønder som fx Arabica eller Robusta, og serien er i de senere år udvidet til også at have koffeinfri, espresso, Nescafé med naturlig crema og en økologisk fairtrade-version.

2. verdenskrig blev det store gennembrud

Det var Nestlé, der opfandt pulverkaffen. Da den brasilianske regering i 1929 spurgte Nestlé om en måde, som landet kunne udnytte sit enorme kaffeoverskud på, udviklede Nestlé mærket Nescafé, der blev lanceret i 1938 som ”pulveriseret ekstrakt af ren kaffe". Den nye kaffetype kunne bevare kaffens naturlige smag, men kunne fremstilles ved simpelthen at tilsætte varmt vand.

Få år senere fik mærket sit store gennembrud, da amerikanske soldater kæmpede i den fugtige varme i Asien under 2. verdenskrig. Almindelig kaffe kunne ikke holde sig, men det kunne Nescafé, og den kunne tilberedes overalt. Den nemme tilberdning var også grunden til, at Nescafé var den første kaffe, der blev drukket på månen, da det var nemt at have med ombord på Apollo 11, da den landede på månen i 1969.
Nescafé er et af verdens største brands og er især populært i Europa og Asien.

Nestlé er verdens største fødevarevirksomhed og er også den virksomhed, der investerer mest i fødevareforskning, nemlig ca. 11 mia. kr. om året. Nestlé er til stede i 189 lande i verden og har 328.000 medarbejdere, hvoraf 5.000 arbejder med forskning og udvikling. Nestlé omsætter årligt for ca. 625 mia. kr. Virksomhedens formål er at øge livskvaliteten og bidrage til en sundere fremtid. Nestlé tilbyder en bred vifte af produkter og serviceydelser til mennesker og kæledyr gennem hele deres liv. Nestlés mere end 2.000 mærker spænder fra globale brands som Nescafé, Nespresso, Nesquik, After Eight, Purina Petfood, NAN, Cheerios og Kit Kat til lokale favoritter som fx OSCAR. Nestlé bygger sin strategi på ernæring, sundhed og velvære. Nestlé har hovedkontor i den schweiziske by Vevey, hvor den blev grundlagt for mere end 150 år siden.

Yderligere informationer fås ved henvendelse til kommunikationschef Martin Broberg, Nestlé Danmark: 2321 2371

Source: Nielsen retails sales data DK including hard discount MAT to 26/03/17.