Sort by
Sort by

MAGGI-terning afhjælper jernmangel i Afrika

To Press Releases list

 

 

Bouillon mod jernmangel? Det lyder som en røverhistorie, men det var netop den idé, forskere hos Nestlé fik, efter de blev opmærksomme på omfanget af jernmangel hos kvinder og børn i Central- og Vestafrika. Nestlés MAGGI-bouillon er nemlig en fast bestanddel i mange afrikanske husholdninger, og så lagde de hurtigt to og to sammen. Har du også en god idé? Så vil verdens største fødevarevirksomhed gerne høre den.

Nogle gange er de bedste løsninger lige foran næsen på en. Det opdagede forskere hos verdens største fødevarevirksomhed, Nestlé, da de satte sig for at nedbringe jernmangel hos især kvinder og børn i Central- og Vestafrika. Løsning var en lille kube, der allerede var en fast bestanddel i det fleste af husholdningerne – bouillonterningen MAGGI.

To milliarder mennesker lider på verdensplan af jernmangel, viser en rapport fra UNICEF. Derudover estimeres det, at jernmangel årligt er skyld i 50.000 dødsfald ved fødsler.

Jernmangel kaldes en af verdens stille dræbere. Langt de fleste er ikke klar over, at jernmangel kan forårsage iltmangel og endda øge risikoen for slagtilfælde. Grunden er, at jernmangel hæmmer udviklingen af de røde blodlegemer, der transporterer ilt rundt i kroppen via blodet. Især kvinder og børn er i risiko for at blive ramt af jernmangel, fordi behovet for røde bloglegemer øges ved graviditet – og lider moderen af jernmangel, gives det videre til barnet.

Netop derfor virker løsningen næsten for let. Alene i Nigeria køber forbrugerne flere end 80 millioner MAGGI bouillonterninger hver eneste dag. Og regionen oplevede store udfordringer med jernmangel. Det gjorde bouillon til den idelle transportør af jern til forbrugerne. Ved at lave små justeringer i ingredienserne blev ekstra jern tilført, uden at prisen på bouillonerne steg. Det gjorde jernniveauerne til gengæld, og den næsten for lette løsning blev en stor succes.

Forskning og innovation går hånd i hånd
Eksemplet fra Nestlé viser, hvordan innovativ tænkning og gode idéer kan have enorm betydning. Også derfor forsker flere end 5.000 forskere hver dag for Nestlé, som også opfordrer unge entreprænører til at dele nytænkende idéer. Det sker gennem det internationale innovationsprogram HENRi@Nestlé, hvor alle kan dele deres innovative løsninger på rigtige udfordringer i virksomheden.

Det globale program fokuserer på ernæring, sundhed og velvære, og opfordrer til at skabe fælles værdi for verden gennem samarbejde mellem entreprænører og den veletablerede virksomhed, der er til stede i hele 191 lande.

Måske din idé bliver den næste succes.

Yderligere informationer fås ved henvendelse til kommunikationschef Martin Broberg, Nestlé Danmark: 2321 2371