Nestlé begynder året stærkt

To Press Releases listapr 18, 2019

 

Nye, originale produkter har præget Nestlés forår i Danmark 

Nestlé, der er verdens største fødevarevirksomhed, leverede i årets første kvartal en omsætning på 22,2 mia. CHF (145,6 mia. DKK) og en organisk vækst på 3,4 pct. 


”Vi er tilfredse med Nestlés solide organiske salgsvækst i første kvartal, der bygger på det momentum, vi havde i hele 2018. Vores øgede hastighed inden for innovation i en verden af forandring og vores fokus på den rigtige udførelse skaber helt klart afkast. Vi bekræfter vores forventninger til det samlede resultat for 2019. Nestlé har i dette første kvartal annonceret lanceringen af et nyt udvalg af 24 premium-kaffeprodukter under Starbucks-mærket. Nestlé- og Starbucks-teamet gjorde et fremragende arbejde og udviklede disse produkter på bare seks måneder," siger Nestlés topchef Mark Schneider

Han tilføjer: 

"Fra og med denne rapport vil vi hvert kvartal fortælle, hvordan Nestlé skaber fælles værdi – vores Creating Shared Value inden for bæredygtighed. Vi vil begynde med at vise, hvordan Nespresso leverer på sit engagement i kvalitet og bæredygtighed.”  

I Danmark sælger Nestlé fx kaffe, medicinsk ernæring, morgenmad, børne-ernæring, plantebaserede fødevarer og chokolade, og i årets første kvartal opnået fremgang inden for flere kategorier. 

”Nestlé Danmark har haft en god start på 2019 på tværs af både kunder og kategorier. Vi har i de første måneder af 2019 lanceret fire Nescafé 100g varianter, herunder en ny espresso-variant. Dem har forbrugerne har taget rigtig godt imod. Vi har en klar ambition om at fastholde Nescafés position som danskernes foretrukne Instant kaffe”, siger landechef Henriette Kjær Schmidt, Nestlé Danmark.  

Der drikkes 6.000 kopper Nescafé i verden – i sekundet.
  
Foråret har i det hele taget været specielt for Nestlé i Danmark med nogle meget originale lanceringer, især grøn chokolade og en plantebaseret burger med ”kødsaft” og ”kødduft” – et produkt, der har ligget et enormt udviklingsarbejde bag. 

Burgeren hedder Hälsans Kök Incredible Burger og er specielt designet til forbrugere, der elsker smagen og duften af stegt kød, men som gerne vil skære ned på deres kødforbrug. Hälsans Kök Incredible Burger indeholder rødbeder, og det betyder, at den opfattes som blodig, når den er stegt, og den indeholder også lidt fedt, der smager af marmoreret fedt.

Og den grønne chokolade, KITKAT Green Tea Matcha, er lavet på hvid chokolade og autentisk Matcha Green Tea fra Japan og Kina. Der er ikke tilsat kunstige farvestoffer, smagsstoffer eller konserveringsmidler. 

Matcha er en traditionel japansk drik lavet på pulveriseret grøn te og har været nydt gennem århundreder, specielt til extravagante te-ceremonier. I KITKAT Green Tea Matcha er smagen kombineret med hvid chokolade for at give den sødme. 

Nestlé er verdens største fødevarevirksomhed og er også den virksomhed, der investerer mest i fødevareforskning, nemlig ca. 11 mia. kr. om året. Nestlé er til stede i 189 lande i verden og har 308.000 medarbejdere, hvoraf 5.000 arbejder med forskning og udvikling. Nestlé omsætter årligt for ca. 603 mia. kr. Virksomhedens formål er at øge livskvaliteten og bidrage til en sundere fremtid. Nestlé tilbyder en bred vifte af produkter og serviceydelser til mennesker og kæledyr gennem hele deres liv. Nestlés mere end 2.000 mærker spænder fra globale brands som Nescafé, Nespresso, Nesquik, After Eight, Purina Petfood, NAN, Cheerios og Kit Kat til lokale favoritter som fx OSCAR. Nestlé bygger sin strategi på ernæring, sundhed og velvære. Nestlé har hovedkontor i den schweiziske by Vevey, hvor den blev grundlagt for mere end 150 år siden.  

Yderligere informationer fås ved henvendelse til kommunikationschef Martin Broberg, Nestlé Danmark: 2321 2371