Nestlé trapper op i kampen mod plastikaffald

To Press Releases listnov 12, 2018

Sammen med en række virksomheder og regeringer har Nestlé netop underskrevet The New Plastics Economy Global Commitment ('Global Commitment') ved Our Ocean Conference på Bali, Indonesien.

.

Dette er et initiativ fra The Ellen MacArthur Foundation og FN, som har til formål at gentænke fremtidens forbrug af plastik ved at tænke cirkulært, så plastik aldrig bliver til skrald i naturen. The Global Commitment giver en stærk grobund for et tæt samarbejde for at skabe løsninger på vores nuværende problemer og forhindre, at plastik havner i naturen og i vores have.

- Denne globale forpligtelse er utrolig vigtig for, at vi kan gå fra en lineær til en cirkulær økonomi. Vi vil agere og lede som et godt forbillede. Vi vil tage ansvar for at sikre, at intet af vores emballage, som f.eks. plastik, havner i naturen, siger Nestlé CEO,Mark Schneider.

Plastik må ikke ende som affald i naturen. Derfor har Nestlé som målsætning, at 100% af emballagen skal være genanvendelig eller genbrugelig inden 2015.

For at nå dette mål har Nestlé igangsat flere interessante forsknings- og udviklingsprojekter. Et af disse er NaturAll Bottle Alliance, som arbejder med at udvikle PET materiale, som er 100% biologisk.

Nestlé vil i fremtiden også spille en aktiv rolle i udviklingen af velfungerende indsamlingssteder og genbrugssystemer i de lande, hvor vi driver virksomhed.

Læs mere om Nestlés arbejde for at forbedre emballagen her.