Back to all stories
3 minutes read
Kan man sætte en finger på bæredygtighed? Nej vel?

Vi hører ofte ordet ”bæredygtighed” og får fortalt, at det er en god ting. Men før vi ser på verdens mest bæredygtige virksomheder, er det værd at forstå, hvad udtrykket rent faktisk betyder.

Bæredygtighed kan fremkalde billeder af genbrugsposer og hjemmedyrkede grøntsager, men hvad betyder det, når det kommer til de store multi-milliardær industrier?

De Forenede Nationer definerer bæredygtig udvikling som:

”Udvikling, der opfylder nutidens behov uden at gå på kompromis med fremtidge generationers evne til at opfylde deres egne behov.”

Verdens mest bæredygtige virksomheder er dem, der gør mest for at minimere deres negative indvirkning på miljøet, samfundet og økonomien, samtidig med at deres positive virkninger maksimeres.

 

Kilde: RobecoSAM

Selvom det ligner en slags fantastisk bæredygtidhedsmaskine, er det desværre bare et diagram, der viser de mange komplekse vurderinger, der går i at måle hver virksomheds præstationer for Dow Jones Sustainability Index (DJSI).

Det globale DJSI er et anerkendt og uafhængigt benchmark (sammenligning af virksomheders resultater inden for bestemte felter), der måler udførelsen af de 2500 største globale virksomheder. Her er branchens ledere inden for fem nøglesektorer.

Biler

BMW, Tyskland

DJSI siger, at BMW er foran i motorindustrien med sin fremragende miljømæssige og sociale præstation. Virksomhedens effektivitetsforbedringer har medført en reduktion i de gennemsnitlige flådemissioner af CO2 pr. Kilometer med 3,3% i løbet af det sidste år.

Indekset siger, at BMW, ud over sin stærke miljøpræsentation, er en af verdens mest attraktive arbejdsgivere. De tilbyder deres medarbejdere mange muligheder inden for uddannelse og træning. Virksomheden har også vist et imponerende engagement i menneskerettighederne.

Forbrugsvaner

LG Electronics, South Korea

LG har har sat sig for et ”Grønnere 2020”-mål, der omfatter en reduktion af drivhusgasemissionerne på 40% samt en stigning på 15% i nye ”grønne” forretninger.

 
Indekset siger, at producenten siden 2008 har reduceret deres samlede drivhusgasemission med 353.000 tons. Gennem ”grønne” emballage retningslinjer har LG reduceret forbruget af emballage og logistiske omkostninger.

LG investerede 91% af sit sociale investeringsbudget i fællesinitiativer ved at bruge selskabets tekniske ekspertise til at udvikle tilgængeligheds-apps til offenligt brug og bidrage til offentlig infrastruktur.

Mad og drikke

Nestlé, Switzerland

Med en samlet score på 92 ud af 100 var det Nestlé, der endte med branchens bedste score i alle tre dimensioner: Økonomisk, Miljø og Socialt.

Indekset roste virksomheden for de ”fremragende skridt”, det har taget for at integrere menneskerettighederne i leverandør-politikker, såvel som dets lederskab inden for sundhed og ernæring.

Ved at tildele Nestlé en ”Environmental score” på 100 anerkendte indekset virksomhedens forpligtelse til at sikre, at dets produkter og processer er så miljøvenlige og socialtvenlige som muligt.

I Schweiz har Nestlé for nylig samarbejdet med lokale landmænd om at åbne landets største biogasanlæg i landbruget, der bruger gødning fra kvæg til at generere grøn energi til sine Henniez-flaskevandsfabrik og det schweiziske elnet.

Til gengæld modtager landmændene en mere miljøvenlig gødning, og Nestlé hjælper dem også med at tage sig af det lokale miljø. Projekter som dette hjalp virksomheden med at få tildelt en score på 98 ud af 100 i DJSIs sociale dimension for ”Corporate Citizenship/Philanthrophy”.

Husholdningsartikler

Unilever, Holland

DJSI fandt ud af, at bæredygtighed er gennemgående i Unilevers aktiviteter.

Dove er fx anerkendt for sit selvværdsprojekt, som udfordrer skonhedsnormer og opfordrer kvinder til at føle sig selvsikre i deres egne kroppe.Projektet har nået ud til 19 millioner unge mennesker og gjort Dove til en af Unilevers mest solgte mærker.

Unilever har også gjort gode fremskridt i retningen af at øge antallet af kvinder i ledende stillinger. Nu er 45% af lederstillingerne i virksomheden nemlig kvinder.

The Unilever Sustainable Living Plan har til formål at halvere miljøpåvirkningen af virksomhedens produkter. Virksomheden har allerede reduceret mængden af affald i forbindelse med bortskaffelse af produkter med 29% siden 2010.

Teknologi hardware

Hewlett Packard Enterprise Co, USA

DJSI fandt frem til, at HPE stadig prioriterer økonomiske, miljømæssige og sociale aspekter i sine forretningsstrategier.

Virksomheden har præsteret exceptionelt godt inden for beskæftigelsesområdet. Dets arbejde med beskyttelse af privatlivets fred har støttet sit engagement inden for medarbejder- og kundevelfærd og menneskerettighederne.

Indekset bemærker, at innovationsstyring er en anden styrke i virksomheden, og selskabets nye strategiske retning – og intensiveret fokus på service og rådgivning – vil gøre det muligt for virksomheden at konkurrere på nye fronter.

Men hvorfor har det en betydning?

Når virksomheder investerer i deres lokalsamfund, bliver de et sted, hvor folk gerne vil arbejde. Når folk arbejder for en arbejdsgiver, der giver tilbage, føler de at de bidrager til en bedre verden.

Virksomheder, der værdsætter deres medarbejdere som individer og medlemmer af samfundet, er mere tilbøjelige til at få mere loyalitet og entusiasme fra deres medarbejdere, hvilket i sidste ende giver højere kundetilfredshed.

At være socialt og miljømæssigt ansvarlig er også hvad kunderne forventer. Der er stadig flere og flere forbrugere, der gerne vil forstå virkningen af deres udgifter. Virksomheder, der forstår dette, er dem, der allerede har et stort fokus på at tage de mest bæredygtige valg i deres forretningsmodeller.