Sort by
Sort by

Nestlé-alliance har ansat 150.000 unge

Nestlé-alliance har ansat 150.000 unge

150.000 jobs og lærlingeuddannelser i løbet af de sidste to år.

Det har Nestlé og partnervirksomhederne i Alliance for YOUth, som Nestlé skabte i 2014 med over 200 deltagende virksomheder som fx Facebook, Microsoft og Novozymes, tilbudt unge, viser en ny registrering af de seneste to års indsats. Alliance for YOUth er dermed godt på vej til at levere sine forpligtelser til at levere 230.000 job- og uddannelsesmuligheder inden 2020 til unge i hele Europa, Mellemøsten og Nordafrika (EMENA).

"Jeg er meget glad for at se, at vi helt og holdent har leveret på vores løfte om at tilbyde job og træningsmuligheder til omkring 150.000 unge i de sidste to år. Vi vil fortsætte med at øge indsatsen for at styrke erhvervslivets samarbejde og investere i unges fremtid," siger Marco Settembri, Nestlés administrerende direktør for Zone EMENA.

Dette var ikke den eneste nyhed, som Alliancen 5. november offentliggjorde under European Vocational Skills, der løber af stablen fra 5.-9. november 2018 i Wien.

For alliancen er for nylig også gået sammen med JA Europe, som er Europas største udbyder af uddannelsesprogrammer for iværksættere, for at hjælpe unge med at få iværksætterfærdigheder. Ambitionen for dette unikke samarbejde er at støtte 500 skole- og erhvervsstuderende i at opnå det såkaldte Entrepreneurial Skills Pass fra JA Europe.

I Danmark har Nestlé under sit eget sideløbende program med egne mål og forpligtelser skabt 300 jobs i de seneste tre år:

”Vi mener, at virksomheder kan gøre mere for at reducere ungdomsarbejdsløsheden. Også i Danmark er ungdomsarbejdsløsheden markant højere end den generelle arbejdsløshed, og de fleste af os kender vist en ung, der efter endt uddannelse ikke kan få job. Alt for mange danske virksomheder stirrer sig blinde på erfaring, når de ansætter. Vi har i Nestlé Danmark ansat mere end 300 unge i de seneste tre år, og det har vi haft gode erfaringer med. Vi oplever, at de unge tager ansvar og ejerskab over opgaverne, at de er ambitiøse, og at de bidrager med mange nye idéer. Det har en positiv indvirkning på kulturen i vores virksomhed,” siger Mikala Larsen, Nordisk HR-direktør i Nestlé.

Nestlé er verdens største fødevarevirksomhed og er også den virksomhed, der investerer mest i fødevareforskning, nemlig ca. 11 mia. kr. om året. Nestlé er til stede i 189 lande i verden og har 328.000 medarbejdere, hvoraf 5.000 arbejder med forskning og udvikling. Nestlé omsætter årligt for ca. 600 mia. kr. Virksomhedens formål er at øge livskvaliteten og bidrage til en sundere fremtid. Nestlé tilbyder en bred vifte af produkter og serviceydelser til mennesker og kæledyr gennem hele deres liv. Nestlés mere end 2.000 mærker spænder fra globale brands som Nescafé, Nespresso, Nesquik, After Eight, Purina Petfood, NAN, Cheerios og Kit Kat til lokale favoritter som fx OSCAR. Nestlé bygger sin strategi på ernæring, sundhed og velvære. Nestlé har hovedkontor i den schweiziske by Vevey, hvor den blev grundlagt for mere end 150 år siden.

Yderligere informationer fås ved henvendelse til kommunikationschef Martin Broberg, Nestlé Danmark: 2321 2371