Sort by
Sort by

Sådan mindsker du stress ved aftensbordet

Her er danskernes egne forslag til, hvordan man reducerer stress ved aftensbordet.
Sådan mindsker du stress ved aftensbordet
Fire ud af fem danskere kender til stress i forbindelse med tilberedelse af aftensmaden på hverdagen, viser en undersøgelse , som analyseinstituttet YouGov har foretaget for Nestlé blandt danskerne. Her er danskernes egne forslag til, hvordan man reducerer stress ved aftensbordet.

For trods fordelene ved at spise sundt er der mange voksne, der ikke spiser sundt. Undersøgelsen viser nemlig, at stress i forbindelse med middagen på hverdage er meget mere udbredt blandt unge danskere end i den ældre generation.

Kun 11 procent af de adspurgte mellem 18 og 29 år siger, at de aldrig føler stress i forbindelse med de daglige middagsgøremål, mens næsten tre gange så mange (27 pct.) af danskerne over 60 år siger det samme ifølge undersøgelsen.

”Mange videnskabelige undersøgelser viser, at mennesker i 20'erne og 30'erne er mere stressede end ældre aldersgrupper. Det kan skyldes, at mennesker i denne periode af deres liv ofte skal både vælge og etablere deres karriere, finde en partner, finde bolig og meget mere. Stress og tidmangel påvirker også de sundhedsmæssige aspekter i vores liv som fx spisevaner ifølge vores undersøgelse, forklarer Per Frank, der er Nestlés nordiske chef for ernæring, sundhed og velvære.

Hver sjette dansker (17 pct.) peger på, at den bedste måde at reducere aftensmads-stress på er at tilberede flere portioner ad gangen. 25 pct. af de 18-29 årige peger på, at det er at lave nem og hurtig mad (dog fra bunden) for at reducere stress – i alt blandt danskerne er det 24 pct., der peger på den løsning. Det er således topscoreren blandt danskerne, når det handler om at undgå stressen.

Nummer to er at planlægge i god tid. Hver femte dansker peger på det som den bedste metode. Generelle tips til, hvordan man kan reducere stress i forbindelse med middagen på hverdage:

Nummer to er at planlægge i god tid. Hver femte dansker peger på det som den bedste metode.

Generelle tips til, hvordan man kan reducere stress i forbindelse med middagen på hverdage:

  • Planlægning og rutiner hjælper dig til at reducere stress. Brug en time om søndagen med din familie og kalender foran dig for at få et godt overblik over ugen og lav en plan. Det er investeringen værd.
  • Nogle dage er ekstremt travle og kaotiske. På de dage bør du planlægge enkle måltider, der bare har brug for at blive opvarmet – eller endda tilberede maden dagen før. Lær 2-3 sunde måltider, der er lette at lave, og som giver dig fleksibilitet.
  • Planlæg måltider, så du kan bruge resterne den næste dag – det er godt for din tegnebog, sparer tid og reducerer madspild. Grøntsager, der er tilovers fra et måltid, kan for eksempel nemt bruges til en hurtig lasagne dagen efter.
  • En "slow cooker" (en særlig gryde, der er god til langtidstilberedt mad/simremad som fx gryderetter) er en perfekt løsning til aftener fyldt med forskellige aktiviteter. Selv i weekenden giver en "slow cooker" et lækkert måltid uden at skulle bruge for meget tid i køkkenet.
  • Prøv at købe dagligvarer på nettet. Det er et godt redskab til at planlægge og spare tid.

 

Undersøgelsen er udført for Nestlé af analyseinstituttet YouGov. I alt 1008 CAWI interviews er blevet gennemført med danskere over 18 år i perioden 21.-26. juni 2017.