Sort by
Sort by

Videnskab om vægttab

Den udviklende videnskab bag vægttab

Videnskab om vægttab

Af Laura Camurri, PhD. Nestlé Institute of Health Sciences.

De fleste af os har hørt det samme råd til vægttab: motion og sørg for, at du spiser det rigtige mad i de rigtige mængder. Men ny videnskabelig forskning kan tilføje en ny dimension: Dn cellulære aktivitet i din krop påvirker hvor meget vægt du taber, eller hvordan din krop reagerer på bestemte fødevarer.

På the Nestlé Institute of Health Sciences ser vores team på vægttab på molekyleniveau: hvordan metaboliserer din krop mad? Hvorfor taber nogle mennesker sig lettere end andre? Hvorfor opretholder nogle mennesker vælgttab, mens andre ikke gør? Og hvorfor hjælper vægttab til at forebygge diabetes hos nogle mennesker, men ikke hos andre?

Det er alle vigtige spørgsmål for at se mere personligt på ernæring og sundhed. Forståelse af de molekylære variationer fra person til person betyder, at sundhedssamfundet kan levere løsninger, der virkelig virker, snarere end at forsøge at anvende en one-size-fits-all-tilgang.

Hvorfor taber nogle mennesker sig lettere end andre?

Vi har investeret i forskning for at hjælpe alle med at forstå deres unikke metabolisme og ernæringsbehov i håb om at finde løsninger, der er mere personlige. Her er tre nye læringer fra vores nyeste videnskabelige forskning:

De små motorer, der kører på døgndrift

Dine celler indeholder mitokondrier: tænk på dem som motorer, der giver ”strøm” til dine celler. Disse mitokondrier konverterer mad til energi – og vi har alle forskelligt antal af dem. Unge mennesker, som dyrker meget motion, har hundredvis af mitokondrier i deres celler, mens ældre eller de, som ikke dyrker så meget motion, har langt færre motikondrier og dermed mindre ”strøm” til at producere energi fra maden.

 
Os hos Nestlé lavede en undersøgelse i december 2016 sammen med universitetet i Lausanne og École Polytechnique Fédérale de Lausanne i Schweiz for at se på virkningerne af motion på disse cellulære motorer. Vi fandt frem til noget fascinerende: motion øger ikke kun antallet af mitokondrier i cellerne, men det får også de energiproducerende proteiner, som mitokondrier indeholder, til at klynge sig sammen. Det betyder, at motion faktisk ændrer processen med at omdanne fødevarer til energi og gør energigenereringen mere effektiv.

Men hvorfor har det nogen betydning? Da vi ser ud til at skabe personlige ernæringsmæssige løsninger til at fange virkningerne af motion, ved vi nu, at et stigende antal mitokondrier ikke ville være nok. For at være mere effektiv, ville vi også være nødt til at hjælpe dem med at producere deres proteinklynger – vi forsøger i det væsentlige at kaste en mitokondriel fest inde i en celle og få ”gæsterne” til at interagere med hinanden!

Et metabolisk ”Master-Switch”

Okay, vi ved, at det lyder vanvittigt, at der kunne være et ægte næringsprodukt, som kunne efterligne fysisk trænings virkninger... Men det er ikke er faktisk ikke så langt ude i fremtiden, som det lyder.

Vi har undersøgt virkningerne af et enzym kaldet AMPK, som er en slags metabolisk master-switch, som hjælper dine muskler med at omdanne glukose og fedt til energi. AMPK advarer din krop, når du har brug for energi – fx hvis du træner. Vores team af forskere har opdaget, at AMPK kan styres – hvilket betyder, at der kunne være en måde at arbejde med enzymet for at bringe mere glukose fra blod ind i musklerne og øge mængden af fedt, der omdannes til energi.

En innovation som denne bør ikke fungere som en erstatning for fysisk aktivitet. Men det kan hjælpe mennesker med kroniske tilstande som fedme eller type 2-diabetes, der ikke kan træne regelmæssigt, eller som er under genoptræning og derfor må begrænse deres fysiske aktivitet. Hvis vi kan udvikle et produkt, der øger AMPKs virkninger, kan det give nogen, som fx går en rask tur, samme metamobilismeforøgende effekt som en 20-minutters løbetur eller en 40-minutters cykeltur. Det er en temmelig spændende udsigt for dem, der kæmper med kroniske sygdomme.

Et andet slags fingeraftryk

Type 2-diabetes er også et potentielt forskningsområde. For personer, der er prædiabetisk og overvægtige, taber man vægt på at forebygge sygdomsudviklingen. Dette er dog ikke altid tilfældet. Forskningsmiljøet har aldrig været sikker på, hvorfor nogle mennesker, der taber sig, forhindrer udviklingen af sygdommen, mens andre udvikler sygdommen trods vægttab.

Vi gennemførte en ny forskning sammen med forskere fra universiteter i Maastricht og København, der identificerede visse tegn i blod – det som vi begynder at se som et ”lipid fingeraftryk (naturligt forekommende molekyler, red.)” – der kan begynde at skelne mellem prædiabetiske mennesker, der med bedre sukkerkontrol højst sandsynligt vil opnå vægttab, der med succes kan forhindre type 2-diabetes.

Dette fingeraftryk giver en såkaldt ”biomarkør”, der gør det muligt for sundhedspersonalet at vide, hvilke patienter, der vil eller ikke vil reagere med bedre sukkerkontrol efter vægttab. Dette kan hjælpe dem med at vælge et individuelt ernæringsprogram, der passer bedst til patientens situation.

Men hvad betyder alt det her?

Vi opdager i stigende grad, at alle kroppe opfører sig på forskellige måder. Mens der er grundlæggende tiltag, som vi alle kan gøre nytte af for at forbedre vores helbred, er der også plads til opdagelse og forbedring på et mere personligt plan.

Vores forskning hjælper os med at forstå, hvordan personlige næringsprodukter kan omformulere den måde, vi ser på vores helbred. Vægttab er kun én del af det puslespil.