Sort by
Sort by

Unge piger fik stærke karriereråd

Girls Act
To Press Releases list

”Vi ser ikke så meget på køn mere, når vi besætter stillinger til ledere og medarbejdere. Vi ser på kompetencer og personlighed, og vi har i en årrække satset på fx ændret kultur og stor fleksibilitet. Det har været med til at sikre, at vi i dag har lige mange mænd og kvinder på alle ledelsesniveauer.” 


Det sagde Mikala Larsen, nordisk HR-direktør i Nestlé (til højre på fotoet taget af Margrethe Grønvold Friis), i en paneldebat på den store konference ‘Girls Act’ 26. maj på Brøndby Stadion, som var arrangeret af De Grønne Pigespejdere og støttet af Tuborgfondet. 
De Grønne Pigespejdere, der har 3.800 rollemodeller for unge piger, arbejder målrettet på at gøre mere for ligestillingen i Danmark og vil derfor bygge bro til flere brancher og sektorer, som også ønsker at bringe hele talentmassen i spil.

Den tilgang er Nestlé Danmark helt enig i.
”Vi skal bruge de bedst kvalificerede i vores organisation. Det betyder, at vi skal skabe nogle rammer, hvor man ikke vurderes ud fra køn, familiestruktur, race, religion. Og barsel skal fx ikke være en hæmsko for karriere overhovedet – tværtimod. I Nestlé Danmark ser vi barsel som lederudvikling,” sagde Mikala Larsen, som dog tilføjede, at hun ikke forstår, hvorfor mænd ikke kræver halvdelen barslen. 
Mikala Larsen sagde, at hun håbede at se, at mænd og kvinder tager lige meget barsel om ti år.


Hun opfordrede desuden de unge kvinder, som under studiet er meget fokuserede på karaktererne, til også at være mere opmærksomme på værdien af relevante studiejobs.


”Det er drengene måske lidt mere åbne for, og det er ofte med til at give dem en god start på arbejdslivet,” sagde hun.
Hun opfordrede samtidig virksomheder til at være gennemsigtige, når der sker forfremmelser.
”Forfremmelser skal ske på et reelt og oplyst grundlag. Kompetencer er vigtigt i denne sammenhæng, og der må ikke være mistanke om, at en forfremmelse er sket pga. køn eller nogen, der kender nogen. Alle skal have lige muligheder,” påpegede Mikala Larsen.   

Også mangfoldighed kom på banen i debatten:
”Diversitet er meget vigtigt for os. Vi laver simpelthen bedre beslutninger, når vi er meget forskellige i vores teams. Det gør de, fordi selve analysen bag vores beslutninger bliver bedre og mere nuancerede,” sagde Mikala Larsen.


Nestlé er verdens største fødevarevirksomhed og er også den virksomhed, der investerer mest i fødevareforskning, nemlig ca. 11 mia. kr. om året. Nestlé er til stede i 187 lande i verden og har 308.000 medarbejdere, hvoraf 5.000 arbejder med forskning og udvikling. Nestlé omsætter årligt for ca. 580 mia. kr. Virksomhedens formål er at øge livskvaliteten og bidrage til en sundere fremtid. Nestlé tilbyder en bred vifte af produkter og serviceydelser til mennesker og kæledyr gennem hele deres liv. Nestlés mere end 2.000 mærker spænder fra globale brands som NESCAFÉ, Nespresso, Nesquik, After Eight, Purina Petfood, NAN, Cheerios og KitKat til lokale favoritter som fx OSCAR. Nestlé bygger sin strategi på ernæring, sundhed og velvære. Nestlé har hovedkontor i den schweiziske by Vevey, hvor den blev grundlagt for mere end 150 år siden.