Palmeolie
Palmeolie er den mest konkurrencedygtige og alsidige vegetabilske olie, og olien udgør den største andel af den globale produktion af vegetabilsk olie. Ved ansvarlig dyrkning, kan den støtte millioner af levevilkår på verdensplan og reducere presset på skove og sarte økosystemer. Ikke-ansvarlig dyrkning af palmeolie har en enorm miljømæssig og social indvirkning. Nestlé arbejder med et mål om at bruge 100 pct. ansvarligt dyrket palmeolie, og er godt på vej mod dette mål. Da effektiv styring af risici kræver en forandring i hele sektoren, er vi også forpligtet til at drive innovation og transformation af industrien.
Hvorfor anvender Nestlé palmeolie?
Palmeolie er en fedtrig, spiselig planteolie, som er udvundet af frugten fra oliepalmetræet, og palmeolie er en god kilde til palmitinsyre.
Nestlé køber ca. 0,7 pct. af verdens palmeolie, og vi anvender palmeolie i nogle få produkter på grund af oliens egenskaber. Vi anvender ikke ren palmeolie i nogle af vores produkter, men et mix af forskellige vegetabilske olier for at give optimal næring og en god struktur. Man finder primært palmeolie i Nestlés tilskudsblandinger til børn, hvor olien er med til at give den rigtige sammensætning af mættet og umættet fedt.
Ansvarlig dyrkning af palmeolie
Nestlé har forpligtet sig til at arbejde mod at bruge 100 pct. ansvarligt dyrket palmeolie. I 2018 var 64 pct. af vores samlede købte palmeolie ansvarligt dyrket, og 54 pct. var sporbart.
For at tackle udfordringer i vores forsyningskæder med palmeolie begynder vi med at forstå, hvor palmeolien kommer fra, og hvordan den produceres. Derefter samarbejder vi med ekspertorganisationer og med industrien for at tackle de identificerede udfordringer.
Nestlé køber kun palmeolie fra certificerede leverandører, og det er med til at sikre bæredygtigheden i vores produkter. Siden 2010 har vi arbejdet intensivt med at undersøge, hvor den palmeolie, som vi køber, stammer fra. Det gør vi for at sikre os, at olien ikke stammer fra områder, som tidligere har været regnskov.
Vi samarbejder med Earthworm Foundation, som er en global non-profit organisation, for at sikre ansvarlig indkøb af palmeolie.
Earthworm Foundation hjælper Nestlé med at identificere oprindelsen af dets råmaterialer, engagere vores leverandører og udvikle og implementere strategier for at nå Nestlé Responsible Sourcing-standarderne i vores forsyningskæde. The Earthworm Foundations vision bygger på at arbejde med et globalt samfund, der respektere sig selv og naturens behov. The Earthworm Foundation godkender palmeolie-plantagerne og hjælper bønderne henimod et mere bæredygtigt jordbrug.
Det er kun ved at spore palmeolien, at vi kan sikre os, at den ikke kommer fra regnskovsområder. Nestlé har dedikeret sig til at arbejde med The Earthworm Foundations program Starling, som overvåger skovområder, for at undersøge, hvorvidt vores brug af palmeolie i vores produkter resulterer i afskovning.
Ønsker du at læse mere om palmeolie og ansvarlig indkøb af palmeolie, kan du læse mere her: https://www.nestle.com/csv/raw-materials/palm-oil