200 år siden Henri Nestlé blev født

To Press Releases listVevey, Schweiz,aug 18, 2014

Manden, der opfandt modermælkserstatningen og som startede Nestlé, Henri Nestlé, blev i denne måned født for 200 år siden – 10. august 1814. Siden er hans virksomhed, som blev stiftet i Schweiz, blevet verdens største fødevarevirksomhed, og den bygger stadig på opfindelse af nye produkter, som fx kapselkaffen og Nescafé, samt på vidensbaserede produkter. Han var desuden en pioner i at drive virksomhed over landegrænserne, da han ganske hurtigt ekspanderede til andre lande.

Nestlé har i dag 340.000 ansatte over hele kloden (heraf 5.000 fødevareforskere) og omsætter for ca. 540 mia. kr. årligt. Allerede i 1905 blev den verdens største fødevarevirksomhed efter fusionen med Anglo-Swiss Condensed Milk Co.

Henri Nestlé blev født i Frankfurt am Main, Tyskland, men flyttede som ung farmaceut til Schweiz i 1830’erne. Han fik job som assistent på et apotek i Vevey på den nordlige bred af Geneve-søen, og det blev i denne lille by, at han som 53-årig opfandt modermælkserstatningen. Det blev også i Vevey, at han etablerede Nestlé, der den dag i dag har hovedkontor i Vevey, Schweiz.

Henri Nestlé’s sans for videnskabelig innovation, kombineret med stor sans for marketing og globale ambitioner, er fortsat gennem alle årene i Nestlé.

”I dag, 200 år efter, er Nestlés aktiviteter stadig baseret på disse egenskaber. Det er en bemærkelsesværdig kontinuitet,” siger Paul Bulcke, CEO i Nestlé, og fortsætter:

”Selv om Nestlé har øget sit antal af produkter og markeder mange gange siden, er det stadig passionen for kvalitet og brugen af den seneste viden og forskning i at øge fødevarers næringsværdi, der driver Nestlé i hele verden.”

Henri Nestlé døde i 1890 som 75-årig. Hans virksomhed er kendt verden over for mange populære brands som fx Nescafé, som der globalt drikkes 5.500 kopper af i sekundet, Nespresso, Kit Kat, Cheerios, Nesquik, Maggi og Nestea.