Nu kan de unge tage caféen med på studiet

To Press Releases listsep 20, 2017

Unge kaffedrikkere er vilde med cafébesøg og snupper gerne kaffen med fra en kaffebar på vej til forelæsning, læsesalen eller studiejobbet. Med en ny global lancering fra Nescafé kan de unge nu tage deres egen café med i rygsækken på lige fod med laptoppen, når de sætter kurs mod uddannelsen eller studiejobbet.

I øjeblikket skyder caféer og kaffebarer op overalt i de danske byer, og særligt de unge køber en kop kaffe med på farten. Netop den udvikling vil Nescafé på forkant med.

”De unge førstegangsdrikkere af kaffe drikker det ofte på caféer eller i deres ”andet” hjem: på uddannelsen og i skolen, hvor de tilbringer mange timer hver dag. Vores unge forbrugere fortæller, at de vil have kaffe med café-kvalitet på en let tilgængelig måde, og det har vi prøvet at tage bestik af ved at give dem god Arabica-kaffe på den nemmeste måde overhovedet – som instant. Vi har skabt en særlig dåse, som de kan tage med sig over alt i rygsækken, hvor det eneste, der ellers er brug for, er varmt vand. På den måde kan de tage café-oplevelsen med hjem eller med på studiet,” siger Anna Lindqvist, der er nordisk marketing manager i Nescafé.

Derfor har Nestlé nu lanceret Nescafé Azera, der er et mærke i Nescafé-familien. Nestlé skabte en trend i verden med opfindelsen af Nescafé, og i dag drikkes flere end 6.000 kopper Nescafé verden over – i sekundet. Derfor forventer folkene bag Nescafé nu at have sat en ny trend i gang med Nescafé Azera.

”De unge vil have kvalitet på højde med caféerne, hvor end de er. Uanset om de på universitetet, skriver speciale på biblioteket eller har tidlige møder på deres første job. De fleste er lige begyndt at drikke kaffe, og deres primære kaffe-reference er netop kaffen fra caféerne. Derfor er café-kvalitet omdrejningspunktet for Nescafé Azera. Vi lancerer en bred produktlinje med både Americano og Espresso, som er basen for de kaffetyper, de unge forbrugere er vilde med, som Caffè Latte eller Cappuccino” fortæller Anna Lindqvist.

Kaffemarkedet er i vækst – og de unge følger med
En analyse fra Euromonitor International viser, at kaffebarer er verdens hurtigst voksende restaurantkategori. Samme tendens ses på det danske marked, hvor café-kategorien har oplevet 4 pct. vækst i 2016. Men også instant kaffe er populært blandt danskerne. Og i verden – en global rapport fra IMARC Group viser, at instant kaffe vil vokse med hele 30 pct. i perioden 2017-2022. Det vil forandre kaffemarkedet.

”Nescafés instant kaffe kan bestemt konkurrere med den stadigt mere udbredte café-trend. Vi har set en vækstrate på 3,6 pct. på instant markedet i Danmark i perioden 2009 til 2016. Nu skal vi have de unge med og vise, at her er et produkt med café-kvalitet til en pris, hvor de kan være med. En dåse Azera giver 55 kopper, mens man til sammenligning kun får en eller to kopper på en café for samme pris,” siger Anna Lindqvist.

Nescafé Azera er allerede lanceret i Storbritannien med flotte resultater, og lanceres nu i Danmark og de resterende nordiske lande.

2. verdenskrig blev det store gennembrud
Det var Nestlé, der opfandt pulverkaffen. Da den brasilianske regering i 1929 spurgte Nestlé om en måde, som landet kunne udnytte sit enorme kaffeoverskud på, udviklede Nestlé mærket Nescafé, der blev lanceret i 1938 som ”pulveriseret ekstrakt af ren kaffe". Den nye kaffetype kunne bevare kaffens naturlige smag, og kunne fremstilles kun ved at tilsætte varmt vand.

Få år senere fik mærket sit store gennembrud, da amerikanske soldater kæmpede i den fugtige varme i Asien under 2. verdenskrig. Almindelig kaffe kunne ikke holde sig, men det kunne Nescafé, og den kunne tilberedes overalt. Den nemme tilberedning var også grunden til, at Nescafé var den første kaffe, der blev drukket på månen, da det var nemt at have med ombord på Apollo 11 ved månelandingen i 1969.

Nescafé er i dag et af verdens største brands og er især populært i Europa og Asien.

Nestlé er verdens største fødevarevirksomhed og er også den virksomhed, der investerer mest i fødevareforskning, nemlig ca. 11 mia. kr. om året. Nestlé er til stede i 189 lande i verden og har 328.000 medarbejdere, hvoraf 5.000 arbejder med forskning og udvikling. Nestlé omsætter årligt for ca. 625 mia. kr. Virksomhedens formål er at øge livskvaliteten og bidrage til en sundere fremtid. Nestlé tilbyder en bred vifte af produkter og serviceydelser til mennesker og kæledyr gennem hele deres liv. Nestlés mere end 2.000 mærker spænder fra globale brands som Nescafé, Nespresso, Nesquik, After Eight, Purina Petfood, NAN, Cheerios og Kit Kat til lokale favoritter som fx OSCAR. Nestlé bygger sin strategi på ernæring, sundhed og velvære. Nestlé har hovedkontor i den schweiziske by Vevey, hvor den blev grundlagt for mere end 150 år siden.

 Yderligere informationer fås ved henvendelse til kommunikationschef Martin Broberg, Nestlé Danmark: 2321 2371