Tiden går mens vi taler om den

To Press Releases listokt 23, 2017

 

Tidsoptimering. Alene ordet sætter gang i tankerne om, hvor det kan presses ind i den travle kalender. Men tid er vigtigere end nogensinde før i et Danmark, hvor fire ud af fem danskere kender til stress i forbindelse med hverdagsting såsom tilberedning af aftensmad. Det viser en undersøgelse, som analyseinstituttet YouGov har foretaget for Nestlé Danmark.

Vi forestiller os hele familien samlet om middagsbordet. Ingen mobiler og teknologi. Vi taler om vores dag, og spiser et sundt, hjemmelavet aftensmåltid. Men for de fleste, er det et fjernt drømmescenarie i en hverdag præget af tidmangel. Det viser en undersøgelse foretaget af analyseinstituttet YouGov for Nestlé.

89 procent af de adspurgte mellem 18 og 29 år siger, at de i højere eller lavere grad føler stress i forbindelse med daglige middagsgøremål, mens 73 procent over 60 år svarer det samme, ifølge undersøgelsen.

”Mange undersøgelser viser, at personer i 20'erne og 30'erne er mere stressede end ældre aldersgrupper. Det kan skyldes, at man i denne periode af sit liv ofte er ved både at etablere karriere, finde en partner, finde bolig og meget mere. Men de færreste tænker over, at stress og tidsmangel i høj grad påvirker de sundhedsmæssige aspekter i vores liv som fx spisevaner. Det er vigtigt at tænke sundhed som en helhed. Det sætter vi fokus på med kampagnen Time for More,” fortæller Per Frank, nordisk sundhedschef i Nestlé.

Danskernes egne forslag: Sådan reduceres stress ved aftenbordet
Viden og planlægning. Sådan lyder de fleste danskeres svar på, hvad der skal til for at sænke stress over kødsovsen. En ud af fire (24 pct.) fortæller, at viden om sunde retter, der hurtigt kan laves fra bunden, er afgørende, mens hver femte dansker peger på planlægning af måltiderne i god tid som den bedste metode. På tredjepladsen angiver hver sjette dansker (17 pct.) ’food prepping’, hvor flere portioner tilberedes ad gangen, som en løsning.

Gennemgående er, at planlægningen kræver inspiration, og netop der har Nestlé sat ind med en ny hjemmeside:

”Paradokset er, at vi alle taler om tid – og navnlig mangel på tid – hele tiden, men emnet er ikke rigtigt på den politiske dagsorden eller en del af en større, offentlig debat. Man fristes til at sige, at alle taler om tiden – men ingen gør noget ved det. Stress og mangel på tid er i de seneste årtier blevet aspekter, vi bliver nødt til at tage alvorligt. Vi kan se, at tid er en afgørende faktor for flere dele af vores hverdag – og for vores helbred,” siger Martin Broberg, kommunikationschef hos Nestlé.

Nestlé Danmark har valgt at tage tiden op til debat – og skabt et særligt forum for aspekter omkring tid på nettet.

”Vi har valgt at sætte et øget fokus på tid, fordi mere tid i den grad kan øge mange menneskers livskvalitet. Derfor har vi lavet en af de første danske tekstsamlinger på nettet om begrebet tid. Vi ønsker at give råd og tips i forbindelse med at mindske danskernes stress og give dem mere tid til dem, de holder af, ” siger Martin Broberg. 

Sådan kan du reducere stress i forbindelse med aftensmåltidet:

  • Planlægning og rutiner hjælper dig til at reducere stress. Brug en time om søndagen med din familie og kalender foran dig for at få et godt overblik over ugen og lav en plan. Det er investeringen værd.
  • Nogle dage er ekstremt travle og kaotiske. På de dage bør du planlægge enkle måltider, der bare har brug for at blive opvarmet – eller endda tilberede maden dagen før. Lær 2-3 sunde måltider, der er lette at lave, og som giver dig fleksibilitet.
  • Planlæg måltider, så du kan bruge resterne den næste dag – det er godt for din tegnebog, det sparer tid og reducerer madspild. Grøntsager, der er tilovers fra et måltid, kan for eksempel nemt bruges til en hurtig wok dagen efter.
  • En "slow cooker" (en særlig gryde, der er god til langtidstilberedt mad/simremad som fx gryderetter) er en perfekt løsning til aftener fyldt med forskellige aktiviteter. Selv i weekenden giver en "slow cooker" et lækkert måltid uden at skulle bruge for meget tid i køkkenet.
  • Prøv at købe dagligvarer på nettet. Det er et godt redskab til at planlægge og spare tid.
     

Undersøgelsen er udført for Nestlé af analyseinstituttet YouGov. I alt 1008 CAWI interviews er blevet gennemført med danskere over 18 år i perioden 21.-26. juni 2017.
 
Nestlé er verdens største fødevarevirksomhed og er også den virksomhed, der investerer mest i fødevareforskning, nemlig ca. 11 mia. kr. om året. Nestlé er til stede i 189 lande i verden og har 328.000 medarbejdere, hvoraf 5.000 arbejder med forskning og udvikling. Nestlé omsætter årligt for ca. 625 mia. kr. Virksomhedens formål er at øge livskvaliteten og bidrage til en sundere fremtid. Nestlé tilbyder en bred vifte af produkter og serviceydelser til mennesker og kæledyr gennem hele deres liv. Nestlés mere end 2.000 mærker spænder fra globale brands som Nescafé, Nespresso, Nesquik, After Eight, Purina Petfood, NAN, Cheerios og Kit Kat til lokale favoritter som fx OSCAR. Nestlé bygger sin strategi på ernæring, sundhed og velvære. Nestlé har hovedkontor i den schweiziske by Vevey, hvor den blev grundlagt for mere end 150 år siden.