Vores tilgang
- Fremme: ved at løfte Nestlés stemme og bruge vores indflydelse til at skabe fremskridt i samarbejde med andre.
- Regenerative fødevaresystemer: fødevaresystemer, der går videre end blot at reducere negative påvirkninger og aktivt bidrager til at genoprette økologiske systemer, samtidig med at de sociale, økonomiske og menneskeretlige fundamenter, som fødevareproduktionen afhænger af, styrkes – så fødevaresystemerne på lang sigt kan understøtte naturen, mennesker og levebrød.
- I stor skala: fordi planeten, lokalsamfund og individer har brug for globale forandringer på systemniveau.
Det globale fødevaresystem befinder sig ved et kritisk vendepunkt. Konsekvenserne af en varmere planet, det deraf følgende tab af natur og biodiversitet samt ekstreme vejrhændelser bliver stadig tydeligere. Klimaforandringer fremskynder udtømningen af naturressourcer og skader de naturlige økosystemer, som vi er afhængige af for at kunne producere fødevarer.
Vi bidrager til at håndtere disse udfordringer gennem centrale initiativer – vores Roots of Net Zero – integrerede omstillingsplan for klima og natur (pdf, 14 MB), The Nestlé Agriculture Framework (pdf, 19 MB) og vores Human Rights Framework and Roadmap (pdf, 5 MB) – som understøtter vores fortsatte vækst og vores evne til at imødekomme behovene hos fremtidige generationer af forbrugere.
Vores mål er at bidrage til, at regenerativt landbrug bliver en standardtilgang på tværs af fødevareindustrien, hvor miljømæssige, klimamæssige og sociale hensyn håndteres samlet. Denne omstilling handler om mere end at indføre enkelte landbrugsmetoder. Fokus er på at ændre landbrugssystemerne i retning af modeller, der skal bidrage til langsigtede resultater for mennesker, natur og klima.
Vi anerkender, at det tager tid at ændre den måde, fødevarer dyrkes på, og at indsatsen skal tilpasses forskellige agronomiske, klimatiske og socioøkonomiske forhold. Det kræver forståelse og støtte fra alle involverede aktører – fra regeringer, forsknings- og uddannelsesinstitutioner og NGO'er til andre virksomheder og konkurrenter, finansielle institutioner og råvarehandlere. Vi har alle en rolle at spille i arbejdet med at gøre regenerative fødevaresystemer til en realitet.
Vores Regeneration Wheel – sådan skaber vi fælles værdi
De udfordringer, vi står over for, hænger tæt sammen. Det gælder blandt andet en varmere planet, tab af natur og biodiversitet, ekstreme vejrforhold, mangel på råvarer og økonomisk ulighed. Derfor arbejder vi med en helhedsorienteret tilgang til at håndtere dem.
Vi bruger det, vi kalder vores regeneration wheel, til at vise, hvordan vores arbejde med Creating Shared Value hænger sammen på tværs af områder. Det afspejler vores ambition om at skabe værdi for mennesker og kæledyr, lokalsamfund og planeten samtidig med, at vi sikrer en langsigtet og stærk forretning.
Transformation af landbruget for en robust fremtid
Regenerativt landbrug har til formål at forbedre jordens sundhed, biodiversitet og vandressourcer. Det indebærer blandt andet metoder som reduceret brug af syntetiske input, agroforestry, dækningsafgrøder, mindre jordbearbejdning samt integreret skadedyrs- og gødningsstyring.
Vi ved, at det kan være udfordrende at ændre fra traditionelle metoder til nye måder at dyrke jorden på. Derfor arbejder vi med en helhedsorienteret tilgang, der kombinerer finansiering og incitamenter, træning og opbygning af efterspørgsel efter råvarer fra regenerative landbrug.
Understøtter en retfærdig omstilling
Overgangen til regenerative landbrugsmetoder samt til metoder, der bevarer og genopretter produktive landbrugsarealer og landskaber, skal ske som led i en retfærdig omstilling.
Derfor støtter vi landmænd gennem økonomisk støtte, betaling for gode praksisser samt teknisk og videnskabelig vejledning gennem programmer som Nespresso Sustainable Quality Plan og income accelerator program (pdf, 800 KB). Denne tilgang er sammen med respekt for og fremme af menneskerettigheder udviklet med henblik på at bidrage til en retfærdig overgang til nye praksisser i hele vores forsyningskæde.
Forklaring af centrale begreber
Retfærdig omstilling
En retfærdig omstilling er en tilgang, der har til formål at gøre overgangen til et regenerativt fødevaresystem så retfærdig og inkluderende som muligt, skabe ordentlige jobmuligheder og begrænse de negative konsekvenser for landmænd, arbejdstagere og lokalsamfund. Den omfatter en række tiltag, der skal mindske de sociale og økonomiske konsekvenser af klima- og landbrugsindsatser, samtidig med at fordelene for alle interessenter maksimeres – særligt for de mest sårbare, såsom landmænd, kvinder og migrantarbejdere. Det kan blandt andet ske ved at styrke modstandsdygtigheden, forbedre levevilkårene og fremme menneskerettigheder.
En retfærdig omstilling kræver, at man forudser, forebygger og håndterer de sociale og økonomiske risici, der er forbundet med omstillinger inden for klima og landbrug, samtidig med at fordelene fordeles retfærdigt. Det kan for eksempel være i form af øget modstandsdygtighed, højere produktivitet og bedre indkomstmuligheder, særligt for småskalalandmænd, arbejdstagere, kvinder og migrantarbejdere, som kan blive uforholdsmæssigt hårdt berørt.
Regenerativt fødevaresystem
Et regenerativt fødevaresystem går videre end blot at reducere negative påvirkninger. Det bidrager aktivt til at genoprette økologiske systemer og styrker samtidig de sociale, økonomiske og menneskeretlige fundamenter, som fødevareproduktionen afhænger af – så fødevaresystemerne på lang sigt kan understøtte naturen, mennesker og levebrød.
Natur og biodiversitet
Bevarelse og genopretning af økosystemer er afgørende for at styrke fødevaresystemernes langsigtede modstandsdygtighed og for at håndtere klimaforandringer.
Som beskrevet nærmere i vores Roots of Net Zero – integrerede strategi og omstillingsplan for klima og natur (pdf, 14 MB) arbejder vi for at beskytte naturressourcer, særligt skove og naturlige økosystemer. De danner levested for mange arter, lagrer vand, optager kuldioxid og bidrager direkte til levegrundlaget for oprindelige folk og lokalsamfund. Det gør vi blandt andet gennem landskabsinitiativer, genplantningsprojekter og ved at indkøbe råvarer, der er vurderet som afskovningsfri.
For eksempel gennemfører vores Global Restoration Program omfattende genplantningsprojekter i vores forsyningskæder og i de landskaber, hvor vi indkøber råvarer. Vi har i øjeblikket 15 projekter i blandt andet Brasilien, Colombia, Honduras, Nicaragua, Frankrig, Thailand, Elfenbenskysten, Australien, Vietnam og Kina. I 2025 blev 96,9 % af vores primære forsyningskæder for kød, palmeolie, papirmasse og papir, soja, sukker, kakao og kaffe vurderet som afskovningsfri.* Læs mere i afsnittet om miljøoplysninger i vores Non-Financial Statement 2025 (pdf, 18 MB).
*Dette resultat afviger fra det, der fremgår af vores Non-Financial Statement 2025, som følge af en ændring i metoden i første halvår af 2026. Vi opgør nu råvaremængder omregnet til deres oprindelige friske tilstand i stedet for deres forarbejdede form
Forklaring af centrale begreber
Afskovningsfri
Afskovningsfri betyder, at de omfattede råvarer er vurderet til at være produceret på arealer, der ikke har været udsat for afskovning eller omlægning efter en bestemt skæringsdato. Datoen varierer afhængigt af råvaren, men ligger senest den 31. december 2020. De råvarer, der medregnes som afskovningsfri, omfatter blandt andet råvarer, der er underlagt kravene i EU’s forordning om skovrydning. Omfanget af den offentliggjorte måling går dog videre end disse geografisk specifikke lovkrav som en del af Nestlés globale tilgang til afskovning. Læs mere om afskovning.
Landskabsinitiativ
Lokale programmer med deltagelse af flere interessenter, der har til formål at fastsætte fælles mål, gennemføre kollektive indsatser, afveje forskellige interesser og følge udviklingen mod bedre sociale, miljømæssige og økonomiske resultater på landskabsniveau. Initiativerne omfatter det bredere geografiske område omkring de landbrugsarealer, hvor vores landbrugsråvarer produceres.
Håndtering af klimaforandringer
Vores forretning er afhængig af naturen og de råvarer, vi bruger i vores produkter. Derfor skal vores forsyningskæder være robuste over for de negative konsekvenser af klimaforandringer på fødevaresystemer og på levevilkårene for landmænd, producenter og deres lokalsamfund.
Vi ser håndtering af klimaforandringer som en forretningsmæssig nødvendighed. Med udgangspunkt i vores Net Zero Roadmap arbejder vi for at reducere vores netto drivhusgasudledning med 20% inden 2025 og 50% inden 2030 sammenlignet med 2018 og nå net zero senest i 2050¹.
Vi er stolte af de fremskridt, vi allerede har opnået. Vi arbejder blandt andet på at reducere vores afhængighed af fossile brændsler ved ved årets udgang at fastholde, at 98-100 % af den elektricitet, der anvendes på alle vores produktionsanlæg, egne forsknings- og udviklingscentre samt egne distributionscentre, kommer fra vedvarende energikilder.
Det indebærer for eksempel, at vi arbejder for, at 50% af mængden af vores vigtigste råvarer i 2030 kommer fra landmænd, der arbejder med regenerative metoder².
1 Netto reduktion (%) i drivhusgasudledning sammenlignet med 2018 inkluderer reduktioner fra vores værdikæde og sourcingområder (afventer publicering af retningslinjer fra SBTi vedrørende neutralisering).
2 Denne KPI dækker følgende ingredienskategorier: mælk og mejeriprodukter (dvs. frisk mælk og mejeriprodukter); kaffe; korn og kornprodukter; soja; grøntsager; kakao; palmeolie; sukker; fisk og skaldyr samt kød, fjerkræ og æg.
Nøglebegreber forklaret
Net zero
I 2019 annoncerede vi vores ambition om senest i 2050 at nå netto-nul for udledningen af drivhusgasser. I 2026 opdaterede vi vores tidsbestemte plan, Nestlé Net Zero Roadmap , som danner grundlag for vores klimaarbejde og fungerer som vores omstillingsplan i tråd med en 1,5°C-bane, valideret af Science Based Targets initiative (SBTi). Vi vil balancere eventuelle resterende udledninger gennem naturbaserede løsninger af høj kvalitet.
Naturbaserede løsninger
Naturbaserede løsninger er strategier, der anvender naturlige processer og økosystemer til at håndtere samfundsmæssige udfordringer og samtidig skabe fordele for mennesker, klima og natur. Det omfatter tiltag, der har til formål at bevare, forvalte og genoprette naturlige og modificerede økosystemer, såsom agroforestry, jordforvaltning samt genopretning af tørveområder og skove.
Økosystemtjenester
Økosystemtjenester er de goder og fordele, som mennesker får fra økosystemer. De omfatter forsynende, regulerende, understøttende og kulturelle tjenester, såsom fødevareforsyning, ferskvand, klimaregulering, rensning af luft og vand samt bestøvning.

