For første gang rangerer Nestlé som en "Tier 2"-aktør (næsthøjeste kategori) i den årlige undersøgelse af fødevareindustriens bestræbelser på at forbedre standarder rundt om i verden og placerer virksomheden i en gruppe af førende virksomheder i branchen. I den gruppe ligger fx også danske Danish Crown.
Placering i ’Tier 2’ – eller 'Niveau 2' – betyder, at dyrevelfærd er integreret i Nestlés forretningsstrategi.
Nestlé får særlig anerkendelse for forbedringer af rapporteringen og gennemsigtigheden af dyrevelfærdspraksis i sin forsyningskæde.
I en kommentar til rangeringen siger Nestlés Global Head of Operations, Magdi Batato:
”Vi bekymrer os om dyrevelfærd, og vi er forpligtet til at forbedre behandlingen af husdyr. Vi er glade for at gå op til Tier 2 i ’Business Benchmark on Farm Animal Welfare index’ i år. Det anerkender vores bestræbelser på at forbedre gennemsigtighed og rapportere om vores fremskridt. Vi vil fortsætte med at samarbejde med andre i fødevareindustrien for at gøre yderligere forbedringer. ”
Nestlé bruger animalske proteiner som ingrediens i en række produkter. Nestlé har taget en række skridt og forpligtet sig til dyrevelfærd, herunder:
- Forpligtelse til kun at købe æg fra fritgående høns verden over ved udgangen af 2025.
- Kun brug af æg fra fritgående høns ved udgangen af 2020 i USA og Europa.
- Forbedring af slagtekyllingers velfærd i Nestlés amerikanske forsyningskæde ved udgangen af 2024.
- Levering af lignende forbedringer i Nestlés europæiske forsyningskæde ved årets udgang 2026.
- Underskrivelse af en global samarbejdsaftale med Commitment on Farm Animal Welfare.
Disse foranstaltninger bygger på Nestlés globale forpligtelse til dyrevelfærd. Den forpligtelse fokuserer på at sikre respekt for de internationalt anerkendte 'fem friheder' for husdyr og danner grundlaget for Nestlés ansvarlige indkøbskrav til kød, fjerkræ, æg og mejeriprodukter.
Dagens BBFAW-vurdering anerkendte også Nestlés rolle i samarbejdet med Global Coalition on Animal Welfare, verdens første industriledede samarbejde med det formål at fremme dyrevelfærd globalt.
For mere information om dyrevelfærd på Nestlé Global her.
Yderligere informationer fås ved henvendelse til kommunikationschef Martin Broberg, Nestlé Danmark: 2321 2371