Sort by
Sort by

Nestlé får ny kommunikationschef i Danmark

Med passion og erfaring inden for kommunikation og bæredygtighed i fødevarerbrancen, skal Nestlé Danmarks nye kommunikationschef styrke virksomhedens position gennem kommunikation af de mange tiltag virksomheden har igangsat bl.a. inden for bæredygtighed.
Anna Hagemann Rise
To Press Releases list

Verdens største fødevarevirksomhed, der har nordisk hovedsæde i København med over 300 ansatte, har fået ny kommunikationschef for det danske marked. Valget er faldet på Anna Hagemann Rise, der kommer til koncernen med erfaring bl.a. fra finske Fazer, hvor hun var global kommunikationsdirektør for virksomhedens plantebaserede forretningsområde. Det er da også det voksende fokus på bæredygtighed i Nestlés forretningsstrategi, som Anna ser frem til at styrke gennem sit virke som kommunikationschef: 

Der sker rigtig meget i branchen og hos Nestlé for tiden. Indsatser, der styrker alle 3 bundlinjer. Ud over at skabe økonomisk vækst i +300 lande, har Nestlé, som verdens største fødevarevirksomhed, en afgørende rolle inden for samfundsudviklingen inden for f.eks. grøn omstilling og ansvarlig produktion. Jeg ser i den grad frem til at blive en del af denne udvikling og til aktivt at tage del i debatten”. 

Annas CV rummer desuden bureauchef for Roxy, et digitalt kampagnebureau, kommunikationschef for svenske Froosh smoothies, hvor hun bl.a. ledte virksomhedens CSR-program, konsulent hos Kvindehjemmet og britiske eWATERservices, der installerer bæredygtige vandsystemer i Øst Afrika samt deltagelse i nationale politiske debatter, en TedX talk & gæsteforelæser på en række internationale universiteter. 

Nestlés nordiske kommunikationschef, Cathrine Suter Ossborn, ser ansættelsen som en vigtig del bl.a. i roll-out af Nestlés klimaplan i Norden:

Nestlés bæredygtighedsinitiativer tæller bl.a. en tydelig global klimaplan, som nu implementeres også i Danmark. Anna Rises profil og erfaring med især agenda-setting og advocacy, særligt på klimaområdet og ansvarlig produktion, spiller rigtig godt sammen med Nestlés styrkede fokus på bæredygtighed også på disse områder”  

Kontakt: Anna Hagemann Rise, Tlf: +45 22681943. Mail: [email protected]
 
Nestlé er verdens største fødevarevirksomhed og Europas største virksomhed (målt på værdi). Nestlé er også den virksomhed, der investerer mest i fødevareforskning, nemlig ca. 11 mia. kr. om året. Nestlé er til stede i 189 lande i verden og har 328.000 medarbejdere, hvoraf 5.000 arbejder med forskning og udvikling. Nestlé omsætter årligt for ca. 650 mia. kr. Virksomhedens formål er at øge livskvaliteten og bidrage til en sundere fremtid. Nestlé tilbyder en bred vifte af produkter og serviceydelser til mennesker og kæledyr gennem hele deres liv. Nestlés mere end 2.000 mærker spænder fra globale brands som NESCAFÉ, Nespresso, Nesquik, After Eight, Purina Petfood, NAN, Cheerios og KitKat til lokale favoritter som fx OSCAR. Nestlé bygger sin strategi på ernæring, sundhed og velvære. Nestlé har hovedkontor i den schweiziske by Vevey, hvor den blev grundlagt for mere end 150 år siden.