Sort by
Sort by

Bæredygtighed er livsnødvendigt for os

Vi har ikke råd til ikke at være bæredygtige, og derfor skal vi udvikle os endnu mere på det område. Det fortæller Nestlé Danmarks kommunikationschef Martin Broberg her i et interview om bæredygtighed, den schweiziske arv, e-mails om palmeolie og troen på ligestilling.

Af Camille Aulkær Andersen, Partner og chef for healthcare i Kompas Kommunikation (denne artikel er bragt efter tilladelse fra Kompas Kommunikation)

Martin Broberg
To Press Releases list

Hvor vigtigt er bæredygtighed for Nestlé?
-Det kan jeg sige ret kort: Nestlé er et 150 år gammelt firma – vi eksisterer simpelthen ikke om 150 år, hvis vi ikke er bæredygtige. Det er livsnødvendigt for os. Når det er sagt, har vi udfordringer med fx emballage, ressourceforbrug og plastik, og det skal vi løse. Der er bl.a. enorme mængder plastik i verdenshavene og på strande, og det har vi et medansvar for. Og det skal vi have gjort noget effektivt ved! Vi er nødt til kontinuerligt at bekymre os om det. Det er en af grundene til, at vores øverste ledelse i Schweiz har et stort fokus på bæredygtighed. Plastik står meget, meget højt på den dagsorden.

Er der forskel på, hvordan Nestlé Danmark og den globale virksomhed Nestlé arbejder med bæredygtighed?
-
Ja. Nestlé kan som stor virksomhed påvirke meget, men Danmark er ikke noget stort Nestlé-land, og vi har kun en mindre produktion i Danmark. Det er OSCAR, som producerer højkvalitetssaucer og fonder. Der er derfor grænser for, hvor meget Nestlé Danmark kan arbejde med bæredygtighed. Til gengæld vil det især komme de danske forbrugere til gavn, når Nestlé globalt bliver endnu mere bæredygtigt, for vores bæredygtige tiltag, som fx reduktion af madspild eller mere plantebaseret mad, er noget, der virkelig appellerer til danske forbrugere. Danske forbrugere ønsker over en bred kam ikke flere traditionelle produkter. De er generelt meget åbne for nyskabende produkter som fx plantebaseret mad og mad med protein fra fx insekter, som vi bl.a. forsker i. Vi har 5.000 fødevare- og ernæringsforskere i Nestlé.

Hvordan har I ellers arbejdet med at fremme bæredygtighed i Nestlé – og arbejder I specifikt med FN’s verdensmål?
- Ja, FNs verdensmål er grundlaget for Nestlés bæredygtighedsarbejde. Vi var med til at udvikle de 17 verdensmål, og fordi vi er en så bred virksomhed, som vi er, er der sammenfald mellem alle verdensmål og vores virke. Vores største indsatsområde lige nu er nok plastik. Der har vi været for langsomme til at komme i gang, og det er ærgerligt. Til gengæld er vi så også gået massivt i gang med nogle tiltag, jeg ikke har set andetsteds endnu. For eksempel har vi oprettet et emballage-forskningscenter, og vi har afsat 14 milliarder kroner til at skabe et marked for genbrugsplast. Vi vil også lancere en fond på ca. 1,7 mia. kr., og den skal investere i nystartede virksomheder, der fokuserer på bæredygtig emballage. Og så havde vi jo engang et stort issue med palmeolie. For 2-3 år siden fik jeg dagligt meget kritiske mails om den problematik. I dag bruger vi kun bæredygtig palmeolie (og jeg får stort set ingen mails om det længere). Derudover samarbejder vi i dag med flere end 200 universiteter verden over og udkommer hvert år med en 500-siders CSR-rapport om vores bæredygtighedsindsatser, hvor andre kan kigge os i kortene, om vi når vores mål – og komme med forslag til forbedringer.

Hvordan tænker du, at bæredygtighed kan være en fordel for Nestlé – fx i forhold til økonomi og branding?
-Det er en og samme sag, for bæredygtighed er der også god økonomi i. Og ved at tage det seriøst vil der også kunne forventes en omdømmegevinst. For det første har vi simpelthen ikke råd til, at der kommer sager frem, hvor vi kan kritiseres for ikke at være bæredygtige. Og for det andet er vi så store, at vi reelt kan flytte noget. Vi er den virksomhed i verden, der forsker mest i nye fødevarer. Så med vores størrelse har vi en forpligtelse over for samfundet. Og det gør det også sjovt. Vi kan rent faktisk gøre en forskel. Det har purpose! Men i begyndelsen af bæredygtighedsdebatten er det mit indtryk, at virksomheder ofte så den indsats som en udgift. Nestlé afsatte i januar 14 mia. kr. til kampen imod plast, og de penge blev fundet internt ved bl.a. besparelser. Vi er overbeviste om, at det lønner sig på alle måder – miljø, økonomi mv. Bæredygtighedsindsatser bliver i dag ofte set som indtægtsgenererende.

På et lille dansk marked, hvordan kan Nestlé så konkret arbejde med bæredygtighed?
-Det kan vi ved at tænke bæredygtighed bredere, præcis som FN jo lægger op til. Bæredygtighed omfatter fx også børnearbejde og etik. Globalt har Nestlé omkring 100.000 leverandører. Og dem har vi sådan set godt styr på. Men i 5., 6., 7. led – der har vi udfordringer, og det er vanskeligt at kontrollere. Dér kunne jeg godt tænke mig, at regeringer, myndigheder, NGO’er og virksomheder fik udviklet bedre systemer til at sikre, at der er styr på tingene. Det tror jeg, alle store virksomheder kæmper med.

Men vi definerer også bæredygtighed som fx ligestilling og mangfoldighed. Og dér har vi virkelig været nogle af de bedste herhjemme – ikke at vi ikke kan blive bedre, men vi har markeret os meget flot på ligestilling i ledelseslagene, hvor vi har opnået lige mange kvinder og mænd på alle ledelsesniveauer. Jeg er overbevist om, at hvis vi skal nå vores forbrugere, skal vi også afspejle dem internt. Og skal verden forbedres, skal den være meget mere ligestillet. Desværre er der jo en massiv overrepræsentation af mænd i ledelser herhjemme. Men jeg nægter simpelthen at tro på, at størstedelen af de bedste ledere i Danmark er gode til at lede, fordi de er mænd. Det giver ingen mening.

Så hvordan oplever du det at kommunikere bæredygtighed på det danske marked?
-
Det er ofte et svært udgangspunkt at være en stor virksomhed med udenlandske ejere. Det er stadig vanskeligt at komme igennem med budskaber om bæredygtighed. Det var det ikke, da jeg ledede kommunikationen i andre store danske virksomheder og organisationer. Danske medier vil meget gerne høre om danske selskaber. I Nestlé er vores gøren måske 90%, og kommunikation om vores gøren er 10%. Det hænger muligvis sammen med vores schweiziske arv – lidt i stil med Mærsk – vi kommunikerer primært, hvad vi har gjort, ikke hvad vi vil gøre. Men med FN’s verdensmål blev det jo pludselig legitimt at tale om mål. Ikke kun at opfylde dem, men også at tale om dem og sætte dem. Og det har vi derfor gjort. Det har bestemt været godt og relevant for os at gøre. Nu handler det så om at levere varen. Og derfor er vi meget opmærksomme på at vise konkrete eksempler på, hvordan vi når vores mål. Ikke flere ord. Nu ligger der et stort internt arbejde i at gøre fremskridt, og det bruger vi en del tid på i den danske del af Nestlé også. De fremskridt vil vi i den kommende tid kommunikere drypvist.

Hvad mener du, der skal til for, at Nestlé bliver endnu mere bæredygtig i fremtiden?
-
Vi kan så klart blive bedre og lære af andre. Men jeg synes faktisk, vi gør det ret godt. Vi er kommet virkelig godt med på reduktioner inden for energi- og vandforbrug, madspild og plastik-forbrug.

Hvor tror du, fødevareproducenterne over en bred kam er på vej hen i relation til bæredygtighed?
-
Jeg sidder i en del fødevare-og sundhedsnetværk, og jeg må sige, at jeg, med enkelte undtagelser, oplever, at danske virksomheder i dén grad er interesserede i bæredygtighed. Vi er heldigvis langt fra alene om den agenda.