Sort by
Sort by

Hvorfor anvender Nestlé palmeolie?

Palmolie

Vi anvender palmeolie i nogle få af vores produkter på grund af oliens egenskaber. Vi anvender ikke ren palmeolie i nogle af vores produkter, men et mix af forskellige vegetabilske olier for at give optimal næring og en god struktur. Du finder primært palmeolie i Nestlés tilskudsblandinger til børn, hvor olien er med til at give den rigtige sammensætning af mættet og umættet fedt. For små børn er fedt en vigtig kilde til energi, fordi de har brug for mere energi pr. kilo kropsvægt end store børn og voksne.

Modermælk er naturligt rig på den mættede fedtsyre palmitinsyre. Den udgør ca. 20% af den totale mængde af fedtsyrer i modermælken. Palmeolie er en fedtrig, spiselig planteolie, som er udvundet af frugten fra oliepalmetræet, og palmeolie er en god kilde til palmitinsyre. Nestlé bestræber sig på at opnå en fedtsyresammensætning, som er så nær modermælken som muligt. Hvorfor anvender I palmeolie i jeres produkter?

Hvad gør Nestlé for at sørge for, at produktionen af palmeolie ikke går ud over regnskoven?

Vi køber kun palmeolie fra certificerede leverandører. Det er med til at sikre bæredygtigheden i vores produkter. Siden 2010 har vi arbejdet intensivt med at undersøge, hvor den palmeolie, som vi køber, stammer fra. Det gør vi for at sikre os, at olien ikke stammer fra områder, som tidligere har været regnskov.

Derfor samarbejder vi med The Forest Trust, som er en global non-profit organisation, for at sikre en ansvarlig sourcing af palmeolie, så vi samtidigt er med til bevare regnskoven. The Forest Trust godkender palmeolie-plantagerne og hjælper bønderne henimod et mere bæredygtigt jordbrug. Det er kun ved at spore palmeolien, at vi kan sikre os, at den ikke kommer fra regnskovsområder. Vi kan allerede nu spore palmeolien i vores barnemad helt ned til plantageniveau, og vi er godt på vej for vores øvrige produkter. Nestlé køber ca. 0,7% af verdens palmeolie.

 
Læs mere om vores tiltag for at sikre ansvarlig sourcing (pdf, 1.6 Mb)