Sort by
Sort by

Kampen mod madspild

Nestlé en del af ”Ofte god efter” initiativ  
Kampen mod madspild
Nestlé har dedikeret sig til at nedbringe madspild og-tab med 50% i hele forsyningskæden, og derfor er et nyt samarbejdet med Too Good To Go et vigtigt redskab til at opnå det ønskede mål.

”Som verdens største fødevarevirksomhed har Nestlé en forpligtigelse overfor både kunder og forbrugere, at vi tager en aktiv del i at være med til at bekæmpe forvirring omkring datomærkning, hvilket vi har intentioner om at gøre på et oplysende grundlag og skal sætte en stopper for, at god mad går til spilde,” siger Anna Rise, kommunikationschef i Nestlé Danmark.

Nestlé vil sammen med initiativtagerne Too Good To Go og resten af de store fødevarevirksomheder i Danmark, opfordre danskerne til at aktivere deres sanser, inden de smider fødevarer i skraldespanden. Et nyt mærkat, lavet af madspildsfirmaet Too Good To Go, skal engagere danskerne til at se, lugte og smage på maden, så man ikke stoler blindt på, at maden ikke er god nok. Maden er nemlig ”bedst før” – men ”ofte god efter”.

Too Good To Go Nestlé mod madspild

Madspild er udpræget problem i EU, og hvert år bliver der smidt tonsvis af mad ud rundt omkring i de europæiske husstande. Og noget af skylden kan findes hos datoanmærkningen ”bedst før”.  

Datoanmærkningen ”Bedst før” er estimeret til at være skyld i 10% af al madspild i EU, da forbrugerne er bange for at spise mad, der er nået ”bedst før”- datoen.

53% af europæiske forbrugere kender ikke forskellen på “bedst før” og “ofte god efter”, hvilket medfører, at store mængder mad ender i skraldespanden uden grund. Det skal vi have lavet om på, og derfor lancerer vi nu mærkatet, der skal opklare forvirringen og guide forbrugerne til at bruge sanserne. Vi håber, at vi med det nye mærkat kan skabe størst muligt impact, ikke kun i Danmark, men også globalt. Derfor er det en stor milepæl, at vi har fået Nestlé, verdens største fødevarevirksomhed, med ombord, der også kan bane vejen for at endnu flere producenter tilslutter sig initiativet” 


Dansk landechef Too Good To Go, Heidi Boye

Men det er ikke kun i selve slutproduktet, at Nestlé arbejder for at mindske madspild og -tab. Der bliver løbende arbejdet på, at hele forsyningskædens operative systemer bliver optimeret, og produkternes rejse bliver mere gennemsigtige i processen. 

”Det hele starter med, hvordan vi definerer kvaliteten hos vores leverandører. Det er med til at sikre os, at de råmaterialer, som vi modtager, kan anvendes, og at der ikke er en masse, der skal sorteres fra. Det er med til at sikre, at vi bedre kan håndtere spild, når vi ved, at kvaliteten er i top,” fortæller Nestlés Nordiske Head of Operations, Birgitte Krenk. Og fortsætter:

”På fabrikkerne skal vi sikre, at logistikken hele tiden spiller sammen med de råmaterialer, der kommer ind, så vi anvender alle materialer inden holdbarheden udløber. Der bruger vi forskellige styresystemer, der giver os påmindelser om, at et materiale er ved at udløbe. Og på baggrund af det, kan få taget de rigtige beslutninger, så vi mindsker madspild. Det er også de rapporter, der fortæller os, om vi bestiller for meget hjem i forhold til forbrugernes efterspørgsel, og derefter kan vi regulere vores indkøb, så vi ikke handler mere ind, end hvad vi har brug for,”

Nestlé må også erkende, at i nogle dele af virksomheden er det mere udfordrende at arbejde med madtab end andre. Af hensyn til forbrugeren bliver der stillet store krav til fødevaresikkerheden – og af god grund. Det bliver derfor en hård fin balance, men et område, der bliver arbejdet benhårdt videre på at kunne håndtere. 

”Når vi arbejder med madspild på fabrikkerne, er det også vigtigt at sige, at alle processer er forskellige. Eksempelvis er vores babymad ’PILTTI’ et særligt sensitivt produkt, og derfor sætter vi fødevaresikkerheden meget højt. Det kan gøre, at der i større eller mindre produktioner er forskellige mængder af operationel madtab,” afslutter Birgitte Krenk. 

Nestlés plante-baserede brand, Hälsans Kök, bliver de første af Nestlés brands til at implementere det nye mærkat i løbet af 2022. Der bliver løbende arbejdet på at se, hvor mærkatet ellers kan passe ind i Nestlés øvrige produktkategorier.

Du kan læse meget mere om initiativet og de andre fødevarevirksomheder på www.oftegodefter.dk